Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Fremdragning af Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
VANDFORSYNING
Fig. 2. Et vandførende Lag.
til Linjen a. Strømmer Vandet derimod gennem Laget som antydet
ved Pilene, vil en Linje, der lægges gennem Overfladerne af en Række
Stigror, hælde i Bevægelsens Retning; i Pig. 2 er b en saadan
»Vandrejsningslinje«, der dog i Almindelighed ikke vil være en ret Linje.
Hvor hurtigt Vandet bevæger sig gennem Laget, beror dels paa
Niveauforskellen mellem to Stigror, der tænkes anbragte f. Eks. 100
Meter fra hinanden i Bevægelsens Retning, dels paa Lagets
Beskaffenhed; i et Lag af groft Grus bevæger Vandet sig saaledes lettere end i
et Lag af fint Sand, fordi Gruset har større Porer. I alle Tilfælde
er Bevægelsen meget langsommere end i en Flod, hvor det kan strømme
frit. Hældningen af Vandrejsningslinjen bliver derfor i
Almindelighed meget ringe; den er stærkt overdrevet paa Figuren.
Hvis det vandførende
Lag eller en Forgrening
af det et eller andet Sted
naar ud til
Terrænoverfladen, vil her dannes et
Kildevæld.
Af væsentlig anden Art
er Forholdene i fast
Klip
pegrund. Skønt selve Stenen er uigennemtrængelig for Vand, kan
dette finde Vej i Klippemassens Indre gennem Revner og Sprækker,
og paa denne Maade kan selv haard Granit være stærkt vandførende.
Gravning og Boring efter Vand. At grave ned i Jorden for at finde
Vand er man vel oprindelig ledet ind paa, idet man saa at sige
forfulgte det rindende Vand i Flodlejer og Søer, der udtørredes. Paa de
endnu fugtige Pletter kunde man skaffe sig Vand ved at presse den
vaade Jord, og efterhaanden som Solen tørrede de øverste Lag, maatte
man søge dybere. Paa lignende Maade kunde den af Regnen
frembragte Væde i Jorden forfølges nedad, hvad der var rig Anledning
til at erfare ved Gravearbejder af forskellig Art. Man vilde endvidere
finde, at i Huller, der gravedes i fugtige Jordlag, kunde der ofte samle
sig Vand i større Mængde, uden at det regnede.
Brøndgravning er saaledes ikke en Opfindelse, der er gjort paa et
bestemt Sted til en bestemt Tid; denne Fremgangsmaade til at skaffe
Vand er saa at sige opstaaet af sig selv og har efter Jordbundsforhold
og Klima paa den ene Side, Befolkningens Kulturtrin og Behov paa
den anden faaet større eller mindre Betydning og Udvikling i
forskellige Egne og til forskellige Tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
