42 VANDFORSYNING Fig. 29. Ruiner af en romersk Akvædukt med Vandledningskanaler synlige foroven. Romerne har vel anvendt Trykledninger hist og her over Dalsænkninger; men i Almindelighed førte de i Stedet saa høje Akvædukter over Dalene, at Vandet kunde strømme med fri Overflade og jævnt Fald. Selv om denne Fremgangsmaade i visse Henseender betegner et lavere teknisk Standpunkt, var den dog maaske vel begrundet ved mange uheldige Erfaringer med Trykledninger, og i hvert Fald imponerer de romerske Akvædukter ved Bygværkernes Storhed og Soliditet. Til Forsyning af selve Byen Rom blev der i Tidens Løb bygget 9 Vandledninger med en samlet Længde af over 400 Kilometer; den længste af dem var noget over 90 Kilometer. Man har anslaaet de Vandmængder , de tilførte Byen, meget forskelligt. Angivelserne svinger mellem halvanden og knap en kvart Millioner Kubikmeter som dagligt Gennemsnit. Selv med det sidste Tal bliver der dog, hvis Stadens Indbyggertal an- slaas til 1 Million, 250 Liter til hver Indbygger, eller med andre Ord det dobbelte af Københavns Forbrug pr. Indbygger. Vandet var imidlertid langt fra altsammen af upaaklagelig Beskaffenhed. Det meste af det Vand, der flød i Akvædukterne, var meget uklart, hvorfor man lod det passere Klarebassiner, hvor de op-slemmede Stoffer kunde faa Lejlighed til at afsætte sig saa godt det lod sig gøre i den ret korte Tid, Vandet opholdt sig i dem. Hvor Ledningerne naaede Rom, indmundede de i store Vandkamre, de saakaldte Vandkasteller. Fra disse udgik tre Sæt Ledninger, et