Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOAKUDLOB
89
vendigt at underkaste dette en Rensning. Mest nærliggende har
det været at foretage en mekanisk Afklaring ved Anvendelse af
Bundfældningsbassiner, hvori de opslemmede Bestanddele kan
afsætte sig. Større Virkning opnaas ved Tilsætning af kemiske Stoffer
til Udskilning af de organiske Opløsninger. Begge Metoder er
ufuldkomne, men kan vel være passende efter Forholdene. De bruges
hyppigst til Forbehandling af Kloakvand, der senere skal renses yderligere.
Fremfor alt er de meget besværlige; Oprensningen af
Bundfældningsbassinerne og Uskadeliggørelsen af Slammet kræver ofte store
Foranstaltninger. Mest paa sin Plads er den kemiske Rensning ved
specielle Afløb fra industrielle Virksomheder, hvis giftige Indhold f. Eks.
kan være skadeligt for Modtagervandets Fiskebestand, men den
bruges i øvrigt flere Steder. Inden man lader Londons Kloakvand løbe
i Themsen, giver man det saaledes Tilsætninger af Kalk og
Jærn-sulfat og skiller derefter Slammet fra Vandet. Slammet føres af store
Tankskibe ud i Havet, hvor det sænkes.
Kloakvandets sundhedsfarlige Beskaffenhed skyldes dets organiske
Bestanddele, men de giver det tillige en Gødningsværdi. Man har
derfor flere Steder anvendt Kloakvandet til Overrisling af bevoksede
Arealer for saaledes ikke blot at uskadeliggøre det, men oven i Købet
gøre det nyttigt. Ved Overrislingen udsættes Kloakvandet i lige Grad
for Lys og Luft, hvad der virker ødelæggende paa alle
Sygdomsbakterier, og de organiske Dele iltes eller tilbageholdes i Jorden. Afløbet
fra godt udførte Overrislingsanlæg udviser vel endogsaa den største
opnaaelige Renhedsgrad. Metoden stammer fra England, hvor
Trangen har været størst, idet Byudviklingen her tidligst har antaget
Nutidens storslaaede Former. Den er optaget af Berlin ved Spree, hvor
der findes Europas største Overrislingsmarker, og senere af Paris,
da det direkte Kloakudløb til Seinen ikke længere kunde opretholdes.
Den har dog sine væsenlige Mangler. Kloakvandet giver saaledes en
noget ensidig Gødning, og der stilles store Fordringer til Markernes
Beliggenhed og Jordbundsforhold saa vel som til Dræningsanlæget,
og endelig er Driften i Frostperioder forbundet med store
Vanskeligheder. Hertil kommer, at der til Overrislingen kræves meget store
Arealer. Man regner, at der bør bruges en Hektar for hver
halvtredie-hundrede Indbyggere; almindeligvis bruges der dog mindre, f. Eks.
indtil halvt saa meget. 250 Indbyggere pr. Hektar, det svarer til
Beboelsen i Vesterbrokvarteret i København. Til Overrislings]ord for
sit Kloakvand behøver da en By af tættere Bebyggelse et Areal paa
op imod sit eget Flademaal. I hvert Fald passer dette ganske godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
