Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
FJÆRNELSE AF AFFALD
for Berlin, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede havde et
Overrislingsareal i Drift, der ligesom Byen selv — Forstæderne ikke
medregnet — havde en Størrelse af omkring 65
Kvadratkilometer.
Overrislingsarealernes Størrelse bestemmes navnlig ved Hensynet
til Plantevæksten, der kun kan taale Tilførsel af en begrænset
Vandmængde. Spildevandsrensningen skyldes imidlertid ikke
Bevoksningen, men det Bakterieliv, der udvikler sig i den behandlede Jordflade.
Det er derfor at vente, at man ved at opgive Dyrkningen kan nøjes
med mindre Arealer. De første Forsøg i denne Retning blev
foretaget i Massachusetts, hvor det viste sig, at Overrislingsfladen kunde
indskrænkes til en Brøkdel ved en saadan Fremgangsmaade.
Overrislingen maatte dog ske over et passende aabent Filtermateriale, og
med visse Mellemrum maatte Overrislingen afbrydes af Hensyn til
Filtrets Udluftning. — I England kastede man sig straks med Iver
over den nye Rensningsmaade, idet det efterhaanden var ugørligt at
skaffe de fornødne Overrislingsmarker, og Fremgangsmaaden har
derefter fundet Udbredelse paa det europæiske Fastland. Som
Filtermateriale bruges Sten, Kokes, Slagge el. Ign.; Filtrene gøres godt en
Meter dybe og 2 Kubikmeter Filter regnes for nødvendig for hver,
Kubikmeter dagligt Spildevand. Den i et Filter rensede
Spildevands-mængde vilde, behandlet ved Overrisling, kræve et Areal omkring 100
Gange saa stort som dette. Hvor Rensningen i eet Filter ikke er
tilstrækkelig fyldestgørende, kan man anbringe to eller flere Filtre i Række
efter hinanden.
Man skelner mellem to Slags Filtre: Kontaktfiltre og
kontinuerlige Filtre. De første fyldes med Kloakvand og henstaar en Tid med
dette, tømmes saa og henstaar en tilsvarende Tid til Udluftning,
fyldes atter osv. Da Spildevandsstrømmen er vedvarende, kræves der
en Række Filtre, til hvilke den skiftevis ledes, ofte ved automatisk
Omstyring. De kontinuerlige Filtre faar derimod et stadigt Tilløb,
men af saa ringe Mængder, at Filtrene ikke fyldes, men Luften
stadig faar Adgang. De organiske Stoffer, som afsætter sig i Filtrene,
undergaar ved Luftningen en Iltning under Bakteriernes
Indvirkning. Rensningsmaaden kaldes den biologiske, men kunde rettere
kaldes den kunstige biologiske Rensning i Modsætning til den
naturlige, der finder Sted ved Overrisling.
Det Slam, der følger med Kloakvandet, sætter sig oven paa
Filtrene og kræver en stadig Afrensning. Man er derfor naturligt
kommet ind paa at lade Kloakvandet passere et Klarebassin, inden det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
