Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Historie - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
GASVÆRKER
den tidligere, navnlig befriet for de ubehagelige og skadelige
Forbrændingsprodukter, der udviklede sig af Urenheder i Gassen, og som man
ikke. tidligere havde været i Stand til at fjærne.
Til at begynde med herskede der blandt Publikum de mærkeligste
Forestillinger om Gassen. Mange troede, at det var en Slags Ild, der
strømmede gennem Rørene, og at disse derfor maatte være hede. Da
det blev foreslaaet at oplyse Parlamentet med Gas, krævede
Arkitekten, at Rørene af Hensyn til Brandfaren skulde anbringes flere
Tommer fra Væggene.
Det første Forsøg med Gasbelysning paa Londons Gader var gjort
i 1808. I 1813 og 1814 blev den indført i større Stil paa
Westminster-bridge og i forskellige Gader i Westminster. Store Skarer fulgte
Lygtetænderen paa hans Rundgang for at blive Vidne til den vidunderlige
Opblussen af den usynlige Gasstrøm fra Brænderen. I den følgende
Tid vandt Gasbelysningen hurtigt frem, og Kapitalen kastede sig nu
med stor Kraft over Oprettelsen af Gasværker rundt om i
Storbritannien.
Ogsaa paa Fastlandet vandt Gasbelysningen efterhaanden frem,
men den havde ofte store Vanskeligheder at overvinde, inden det
lykkedes den at faa fast Fod. Der oprettedes efterhaanden Gasværker i
Paris 1815, i Berlin 1826, i Wien 1848, i Stockholm 1853 og, som
tidligere nævnt, i Kristiania 1848 samt i København 1857.
I Amerika var der allerede Aar 1801 indført Gasbelysning
adskillige Steder. Det var navnlig Henfrey, der havde henledet
Opmærksomheden paa Sagens store Betydning.
Gassens Fremstilling.
Stenkullene, der danner Raastoffet for Fremstilling af den
almindelige Belysnings- og Kogegas, indeholder de samme Grundstoffer som
Træ, Tørv og Brunkul, hvorfra de jo ogsaa har deres Oprindelse
Forskellen bestaar navnlig i det procentvise Forhold mellem Kulstof og
Brint, som naturligvis i Stenkullene er anderledes end f. Eks. i Planter,
idet Dannelsen af Kullene af Plantedele blandt andet bestaar i, at
der afgives Brint og Ilt, saaledes at Kulstofmængden procentvis stiger.
Den tiltager fra 50 pCt. i Træ til 95 pCt. i Antracitkul, medens Brint
og Ilt aftager fra henholdsvis 6 pCt. og 44 pCt. i Træ til ca. 2 pCt. i den
nævnte Kulsort.
Man skelner i Reglen mellem fede og magre Kul. De fede Kul bliver
ved Ophedning bløde, bager sammen og afgiver megen Gas, medens
de magre Kul afgiver mindre Gas og beholder deres Form. De
alminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
