Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMSTILLING AF GAS
101
lige »Dampkul« (til Dampmaskiner) er halvbagende, medens det vil
forstaas, at man til Fremstilling af Gas, hvor det i o for en stor Del
gælder om at faa et stort Gasudbytte, anvender fede Kul
Gaskullene bestaar i Hovedsagen af følgende fem Grundstoffer:
Kulstof ca. 78,5 pCt., Brint ca. 5,5 pCt., Ilt ca. 3,3 pCt., Svovl ca. 2,0
pCt. og Kvælstof ca. 1,7 pCt. samt Vand ca. 2,0 pCt. og Aske ca. 7,0
pCt. Det store Kvælstofindhold skyldes rimeligvis dyriske Rester, som
er af lej ret og forraadnet sammen med Kulperiodens Vegetation,
idet det ikke er rimeligt, at Plantedele alene vilde give et saa stort
Kvælstofindhold, som Kullene har.
Gassen fremstilles af Kullene ved en saakaldt »tør Destillation«,
d. v. s. Ophedning i lukket Rum, altsaa uden Luftens Adgang. Det
er denne Destillation med paafølgende Rensning og Maaling af Gassen,
der foregaar paa Gasværkerne. Vi vil nu gaa over til at beskrive et
saadant moderne Gasværk, idet vi følger Gassen fra det Øjeblik, den
fremstilles, til den som færdig, renset Gas forlader Gasværket for
gennem Ledningerne at sendes ud til Brugsstederne. Tegningen Fig. 69
giver en skematisk Fremstilling af et Gasværk.
Selve Destillationen (Afgasningen) af Kullene foregaar i de
saa-kaldte »Retorter« d. v. s. svære Rør af ildfast Ler, som for Enderne
kan lukkes lufttæt med Støbej ernsdæksler, der spændes tæt ind til
Retorterne, efter at disse er fyldt med Kul. De er sammenbygget i
Ovne i flere Lag ovenpaa hinanden og opvarmes ved, at
Forbrændingsprodukterne fra et Fyr (Generatoren), som befinder sig nede
under Gulvet, altsaa under Ovnene, passerer op mellem Retorterne.
Efter at Forbrændingsprodukterne har opvarmet Retorterne, bruges
de til Forvarmning af den Luft, der sendes ind i Fyret, saaledes at
man altsaa faar en stor Nyttevirkning af sit Brændsel i Fyret.
Retorterne kan enten være vandrette, skraatliggende eller lodrette.
Fig. 66 og 67 viser et ældre og et nyere Retorthus med vandrette
Retorter. Er de vandrette, sker Fyldningen og Udtrækningen af de
af-gassede Kul nu med Maskinkraft; tidligere anvendtes Haandkraft,
men da dette var et baade anstrængende og ubehageligt Arbejde,
udføres det som sagt nu med Maskinkraft. Maskinerne drives enten ved
Trykluft eller ved Elektricitet.
Anvendes skraatliggende Retorter (bruges en Del i Tyskland) fyldes
Kullene i foroven og glider — ved Aabningen af Bunddækslet — selv
ud forneden. Ved lodrette Retorter trækkes Kullene stadigt ud af en
Snegl forneden, saaledes at man her har continuerlig Drift, medens
ved vandrette Retorter Afgasningstiden er 6 à 8 Timer.
Endelig anvendes en Del i Tyskland de saakaldte Kammerovne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
