Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
GASVÆRKER
de aabentstaaende Haner; derved bliver der ogsaa forskelligt Gastryk
i Tromlens forskellige Rum. Tromlens Omdrejninger angiver ved et
Tælleværk de passerede Kubikmeter Gas.
De Ulemper, som . klæber ved Maaleren (og dette gælder naturligvis
i særlig Grad Maalerne, som er opstillet hos Forbrugerne og derfor
ikke er underkastet det daglige Eftersyn som Stationsmaaleren) er,
at Vandet enten kan fryse eller fordampe. Naar Vandet i en Maaler
staar for lavt, gaar der mere Gas i Tromlens Rum end beregnet; hældes
der for meget Vand paa, maaler Maaleren for lidt. I første Tilfælde
lider Gasværket Tab, i andet Tilfælde er det Forbrugeren, der maa
undgælde. Naturligvis er Maalerne indrettede saaledes, at disse
Tilfælde ikke skal indtræde, og de bliver jo ogsaa hyppigt efterset. Ofte
anvendes Glycerin eller Chlormagniumopløsning for at hindre disse
Ulemper. I nyere Tid bruges undertiden »tørre Maalere«.
Fra Gasværkets Maaler ledes Gassen i Gasbeholderen, der bestaar
af en stor Klokke af Jærnblik, hvis nederste Del dypper i et
Vandbassin. Ved større Beholdere er dette Bassin gravet i Jorden og
udført af Murværk. Gassen ledes ind gennem et Rør og ud gennem et
andet, der begge udmunder over Vandet i Bassinet. For at man kan
nøjes med et mindre dybt Bassin, bruges »teleskopiske« Beholdere,
hvor Delene kan skydes ind i hinanden paa lignende Maade som
Delene i en Kikkert.
Foruden til Opsamling af Gassen tjener Beholderen ogsaa til ved
sin Vægt at trykke Gassen ud i Ledningerne. Ved Modvægte, der søger
at løfte Klokken, kan man ændre Trykket paa Gassen. Er Klokkens
Vægt, med Fradrag af Modvægtene og Vandets Opdrift paa den
nedsænkede Del, 100 000 Kilogram, og spænder den over en Flade af 1000
Kvadratmeter, saa maa Gassen i Klokken have et saadant Overtryk
over den ydre Lufts Tryk, at der paa hver Kvadratmeter af Klokkens
Loft, som vi for Simpelheds Skyld vil tænke os fladt, virker et
opad-gaaende Tryk af 100 Kilogram, eller med andre Ord 10 Gram paa hver
Kvadratcentimeter. Dette er en Hundrededel af Atmosfærens Tryk,
og da en Vandsøjle af 10 Meters Højde giver et Tryk som Atmosfærens,
kalder man en Hundrededel Atmosfæres Tryk »10 Centimeter
Vandtryk«. Naar Gassen over Vandfladen inde i Klokken har et saa stort
Tryk (d. v. s. Overtryk over Atmosfærens), saa vil Vandet uden om
Klokken trykkes op til en Højde af 10 Centimeter over den indre
Vandflade. Det maa dog bemærkes, at inde i Klokken er Gassens Overtryk
i Virkeligheden noget mindre nede ved Vandfladen end oppe under
Loftet, fordi Gassen har mindre Vægtfylde end den ydre Luft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
