Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMSTILLING AF GAS
109
Før vi nu gaar over til at omtale Gassens videre Fordeling til
Brugsstederne gennem Ledningsnettet, skal korteligt omtales, at de moderne
Gasværker hyppigst er indrettet til i givne Tilfælde, f. Eks. naar
Gasforbruget stiller særlig store Fordringer til Gasværkets
Produktionsevne, at kunne producere den saakaldte »Vandgas«, hvorved det h u r-
Fig. 71. Én Gasbeholder.
t i g t kan supplere den forhaandenværende Gasbeholdning,’ saaledes
at Gasværket ikke risikerer at faa opbrugt hele sin Gasbeholdning.
Denne Vandgas bestaar af Brint og Kulilte og faas ved at lede
Vanddamp over glødende Koks; men da ingen af disse Luftarter lyser ved
Forbrænding, »karbureres« Gassen, d. v. s. der tilsættes stærkt lysende
Kulbrinter. Dette sker ved, at man leder den raa Vandgas over
glødende Mursten, hvorpaa dryppes Mineralolie. Denne Olie spaltes
derved i sine Bestanddele, som netop er disse lysende Kulbrinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
