- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
112

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fordeling til Brugsstederne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

GASVÆRKER

anvendt andetsteds. I Chikago fyldes saaledes en Fordelebeholder
gennem en ca. 7 Kilometer lang Ledning af 61 Centimeters Tværmaal
under Anvendelse af et Begyndelsestryk af 0,7 Atmosfære eller med
andre Ord 700 cm Vandtryk. Højtryksfordeling er ogsaa anvendt flere
Steder paa Landet, hvor man da kan forsyne flere Landsbyer fra et
fælles Gasværk.

Gadelygternes Tænding og Slukning er naturligvis, naar den
fore-gaar for Haanden, en stor Udgiftspost. Dels kræver det stort Personale,
dels lides der Gastab, idet en Del Lygter maa brænde længere end
nødvendigt paa Grund af den Tid, der bruges til Tænding og Slukning.

For at reducere denne Udgiftspost har man mange Steder indført
»C e n t r a 11 æ n d i n g« og automatisk Tænding af Gadelygterne,
saaledes at det ikke er nødvendigt at sende en Lygtetænder til hver
Lygte. Naar saadan automatisk eller Centraltænding ikke anvendes i
alle store Byer, maa Grunden blandt andet søges i, at de anvendte
automatiske Apparater lider af Mangler med Hensyn til Paalidelighed,
og at Centraltændingen oftest udføres ved en Trykforøgelse af Gassen,
men saadanne Variationer er vanskelige at etablere i Gasledninger til
stort Forbrug.

De anvendte Apparater er 1) Apparater, der sættes i Virksomhed
ved Trykforandring i Gasledningen; 2) Apparater, der sættes i
Virksomhed ved Trykluft, hvor hvert Apparat da maa forbindes med en
Trykluftledning; 3) Apparater, der sættes i Virksomhed ved elektrisk
Strøm, som da maa føres til hvert Apparat, og endelig 4) Urværker.

Af disse Metoder er de første og sidste de almindeligst anvendte,
i hvert Fald til Gadebelysning, da de to andre — som nævnt — kræver
særlig Trykluft eller særlige elektriske Ledninger.

Trykket i Gasledningerne vil variere, hver Gang Gasforbruget enten
vokser eller aftager, og da Gasforbruget jo stiger ved Mørkets
Frembrud, og Gasværket som Følge deraf alligevel maa forhøje Gastrykket,
ligger det nær at anvende denne Trykforhøjelse til at tænde Lygterne.
Tændingen frembringes ved, at en Hane, der aabner og lukker for
Gassen til Brænderen, drejes, naar Trykket overskrider en vis Grænse;
et stadig brændende »Vaageblus« tænder da Lysflammen. Apparaterne
skal indstilles saaledes, at de sættes i Virksomhed ved et Tryk, der
er højere end det største nødvendige Forbrugstryk. Naar der derfor
sendes en Trykbølge ud i Ledningerne, vil Lygterne tændes, ved næste
Trykbølge vil de slukkes og saa fremdeles. Ved nu at variere Hanernes
Indretning paa f. Eks. Halvdelen af Lygterne kan man indrette det
saaledes, at disse Lygter først slukkes ved tredie Trykbølge, altsaa
faar en anden Slukningstid end de andre. En saadan Indretning er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free