- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
118

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Elektriske Centralanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

ELEKTRISKE CENTR AL ANLÆG

Fig. 75. Skematisk Fremstiliing af et
Ledningsnet.

Ledningsstammer fra Værket vil der altid kun komme til at gaa en
forholdsvis meget ringe Strøm gennem Nullederen, der altsaa kan
gøres tynd. Hovedmængden af Elektriciteten vil altid gaa ud gennem
Plus- og Minusleder, hvis Spændingsforskel er 440 Volt; man opnaar
altsaa i Hovedsagen at kunne befordre den elektriske Energi ud til
de paagældende Bydele gennem Ledere med dobbelt saa stor
Spændingsforskel som den, Lamperne bruger.

Et andet meget sindrigt og vigtigt Middel til Forøgelse af For sy
-ningsomraadet er Indførelsen af de saakaldte Fødepunkter. Fig.
75 viser skematisk den herved anvendte Ledningsordning. Fra
Centralen udgaar her tre (dobbelte eller tredobbelte) Fødeledninger eller
Hovedledninger H til de tre
Fødepunkter K, der atter tjener som
Udgangspunkter for de egentlige
Forsyningsledninger F, fra hvilke der
er ført Stikledninger til de enkelte
Huse. I Forsyningsledninger og
Husledninger maa Spændingsforskellen
mellem Plus- og Minusleder overalt
holdes meget nær ved den for
Lamperne passende Værdi. Men i
Føde-ledningerne, til hvilke der ikke er
knyttet Lamper, kan man godt lade
der være et ret betydeligt
Spændingsfald og derfor gøre Ledningerne
tyn

dere end det ellers var muligt. Derved tabes vel elektrisk Energi, som
bliver til Varme; men Lamperne generes ikke deraf; naar blot man
sørger for, at Spændingsforskellene mellem Plus- og Minusleder i
Fødepunkterne holdes paa den for det egentlige Forsyningsnet
passende Værdi, kan Spændingsforskellen inde paa Værket godt være
betydelig større. Knudepunkterne kan betragtes som en Slags
Understationer i de forskellige Bydele. Da Spændingen imidlertid skal være
omtrent ens i alle Fødepunkterne, maa Spændingsfaldet ogsaa være
omtrent det samme i alle Fødeledningerne. Ledningsmodstandene i
disse maa derfor forholde sig omtrent som de Energimængder, de skal
føre; det kan derfor blive nødvendigt at have kunstige Modstande
indskudt i Fødeledninger til de nærmeste Fødepunkter. Da
Strømstyrken i Ledningerne og dermed Spændingstabet forandrer sig med
det i Dagens Løb stærkt vekslende Forbrug af elektrisk Energi, maa
man ogsaa forandre Spændingen inde paa Værket; for at kunne gøre
dette paa rette Maade maa man stadig kunne kontrollere Spændingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:51:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free