Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Elektriske Centralanlæg - VI. Samfærdselen i Storbyer - Gadebrolægning og Gadekørsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
ELEKTRISKE CENTRALANLÆG
Spejl anbragt i fast Forbindelse med Rammen. Galvanometret kaldes
da et Spe jigal vanometer. Ved saadanne Apparater er det muligt at
iagttage Strømme paa f. Eks. 1 divideret med 1000 Millioner
(Ampere) og Spændinger paa f.Eks. 3 divideret med 10 Millioner (Volt)
eller af endnu ringere Størrelser.
Foruden Strøm- og Spændingsmaalere anvendes ved elektriske
Anlæg i stor Udstrækning de saakaldte Elektricitetsmaalere,
der særlig anbringes hos Forbrugerne og tjener til at angive, hvor stor
en Energimængde der fra Ledningsnettet er afgivet til Forbrugerens
Lamper eller Motorer.
Edison anvendte hertil i sit første Anlæg en »elektrolytisk Maaler«,
hvor Strømmen udfældede Kobber, som vejedes. De
Elektricitetsmaalere, som nu har størst Udbredelse, er de saakaldte Motormaalere,
hvor en Elektromotor drejer en Kobberskive mellem Magnetpoler.
I Skiven opstaar der da Induktionsstrømme, hvis Frembringelse
kræver des mere Arbejde, jo hurtigere Skiven løber. Idet nu
Elektromotoren drives af den samme Strøm, som gaar gennem Lamper eller
Motorer, vil dens Aksels Omløbshastighed tiltage og aftage i samme
Forhold som Forbrugsstrømmens Styrke, og et med Akslen forbundet
Tælleværk kan da indrettes til at angive Forbruget i Kilowatt- eller
Hektowatttimer. Herved er dog forudsat, at Spændingsforskellen
mellem Plus- og Minusleder er en bestemt Størrelse. Dette er jo ogsaa
tilnærmelsesvis Tilfældet; men mange Maalere indrettes dog saaledes, at
ogsaa Spændingsforandringer indvirker paa Maalermotorens Gang.
VI. SAMFÆRDSELEN I STORBYER
Gadebrolægning og Gadekørsel.
Som andetsteds omtalt anvendtes saavel i Romertiden som i
senere Tider Lag af forholdsvis store, mer eller mindre regelmæssigt
tildannede og tæt sammenstillede Sten som Underlag eller væsentlig
Bestanddel af Hovedlandeveje. Men saadanne faste Stenlag
paakrævedes dog fremfor alt i Byernes Gader og kom her op gennem Tiderne
til at spille Hovedrollen overalt, hvor Byudviklingen naaede ud over
de primitiveste Stadier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
