Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Samfærdselen i Storbyer - Gadebrolægning og Gadekørsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BROLÆGNING
127
I Norden synes »Stenbrolægningen« dog først ved Middelalderens
Slutning at have vundet Udbredelse som Erstatning for den ældre
Træbrolægning med Stammer eller Planker (»Brofjæle«), og gennem
lange Tider var Stenbroen yderst ufuldkommen. I Nutidens
Provinsbyer findes jo endnu mange Steder Gader med en yderst ujævn
Stenbro, som baade samler Snavs i sine Fordybninger og giver Vognene
slemme Stød; Forholdene i denne Henseende mildnes ikke nu, som det
tidligere gærne var Tilfældet af et tykt Lag af blødere, men i andre
Henseender mindre ideel Beskaffenhed.
I vore Dage anvender man gærne til Stenbrolægning firkantet
tilhuggede Granitsten af ca. 16 Centimeters Højde.
Stenene kan lægges i et paa et forud fremstillet jævnt og fast
Underlag udbredt Sandlag og faststampes ved tunge Klodser med 2 eller 4
Arme, de saakaldte Brolægger jomfruer, der løftes af henholdsvis 1 eller
4 Mand. Da det er af Vigtighed, at Slaget rammer vinkelret paa
Gadeoverfladen, som jo er krum af Hensyn til Vandafløbet, og at dets Styrke
afpasses, saa at Stenene drives ned uden at slaas i Stykker, kan man
ikke godt uden videre anvende Rambukke til Arbejdet. En »mekanisk
Brolægger jomfru«, hvor Faldklodsens Styrestel kan indstilles med
forskellige Hældninger, og Slagets Kraft let lader sig regulere, er dog for
faa Aar siden konstrueret af Danskerne Quist og Nordstrøm.
En solidere Brolægning faar man ved at anvende Betonunderlag,
idet man saa enten lægger Stenene i Cementmørtel eller breder et
tyndt Gruslag over Betonen og, efter at Stenene er lagt, udfylder
Fugerne med Cementmørtel, hvorved det forhindres, at Vand ovenfra
kan trænge ned i Gruslaget. I begge Tilfælde maa Stenene have en
tilhugget plan Underflade og alle være lige høje.
Dels paa Grund af de mange Fuger, dels paa Grund af Stenenes
egen Ujævnhed, vil selv den bedste Stenbrolægning altid have en vis
Ujævnhed, der tiltager med Tiden. Nogen Ujævnhed er en
nødvendig Betingelse for, at Hestene kan faa Fodfæste paa den haarde Sten,
men Ujævnheden giver ogsaa Anledning til Krafttab og Vognrummel.
For at undgaa Støjen har man adskillige Steder indført en
Træbrolægning, bestaaende af haarde Træklodser, anbragte med
Fibrene i lodret Stilling paa et Betonunderlag; Fugerne kan fyldes
med Cementmørtel eller Asfalt.
Træbrolægningen er dog ret paavirkelig af Fugtighed og Frost og
derfor lidet holdbar, og langt større Betydning for Samfærdselen i
Nutidens Storbyer har Asfaltbrolægningen»«, om man vil bruge dette
Navn for den jævne Asfaltering.
Man skelner mellem Stampeasfalt, der bruges paa Kørebaner, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
