Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Samfærdselen i Storbyer - Gadebrolægning og Gadekørsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
SAMFÆRDSELEN I STORBYER
Støbeasfalt, der bruges paa Fortove og lignende Steder. Til
Stampe-asfalt bruges Asfaltsten, der er en naturligt forekommende af Stoffet
Bitumen (Jordbeg, Asfalt) gennemtrængt Kalksten. Idet man vælger
Asfaltsten af passende Bitumenholdighed, kan Tilberedningen i det
væsentlige indskrænkes til en Knusning af Stenen til Pulver. Til
Støbeasfalt kan anvendes forskelligartede Sten, der knuses og koges
sammen med Goudron (renset Asfalt, blandet med Masut eller lignende
Stoffer), hvorved Sammensætningen reguleres. Massen udstøbes i
Blokke til senere Anvendelse.
Asfalten udlægges paa et Betonunderlag. Ved Stampeasfalt
opvarmer man blot Asfalten inden Udlægningen, hvorved Fugtigheden
fordamper, og Pulveret bliver tilbøjeligt til at hænge sammen. Efter
at Asfalten er udlagt i et ca. 7 cm højt Lag, stampes den sammen med
varme Stødere. Ved Støbeasfalt smeltes derimod Asfalten og
blandes med Grus for derpaa at udlægges.
Hvad Holdbarhed og Renlighed angaar, staar Asfalten højt over
Træbrolægningen; men den bliver i fedtet Føre saa glat, at baade
Hestehove og Automobilhjul let kan skride ud. Man tør derfor ikke
anvende Asfalt i Gader med stor Hældning.
Om Gadeoverfladens Form, Gadenedløb, Rørlægning i Gaderne
m. m. er der talt andetsteds. Her kan bl. a. henvises til Tegningen
S. 97.
Hvad der giver Gadefærdslen i Nutidens Storbyer dens
ejendommelige Præg er i særlig Grad den offentlige
Personbefordring ved Automobiler og elektriske Sporvogne.
Hvornaar Droskevæsenet er opstaaet, er ikke let at sige, da der
ikke kan opstilles bestemte Grænser mellem privat Udlejning af Vogne
og et organiseret og autoriseret Droskevæsen. I teknisk Henseende
har Droskernes Udvikling fulgt Vognenes i Almindelighed; blot er
Springet fra Hestevogn til Automobil udført særlig hurtigt paa dette
Omraade. Af tekniske Nyheder skal endnu kun nævnes Indførelsen
af Taksametret ved Slutningen af forrige Aarh. Selve den Tanke at
sætte Vognhjul i Forbindelse med et Tælleværk, som angav Antallet
af Hjulets Omdrejninger og dermed den tilbagelagte Vejlængde er
meget gammel. Vejmaalere af denne Art kendtes allerede i Oldtiden.
Det er kun Mekanismens Udformning i Enkelthederne, der hører vor
Tid til.
En Omnibuskørsel, d. v. s. Kørsel med Vogne, der gik i
bestemte Ruter og optog Passagerer under Vejs for en bestemt Takst,
blev indført i Paris i Midten af det 16. Aarh. efter et Forslag af
Tænkeren Pascal. Den 19. Marts 1666 indviedes de første Omni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
