- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
9

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Vaaben før Ildvaabnenes Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KASTETRÆ OG SLYNGE 9 til at virke paa denne til Dels som en Skrue, og behændige Kastere kan faa den til at beskrive en langstrakt krum Bane, der ender ved Udgangspunktet. Hvirvlende Kastevaaben, hvoraf nogle i større eller mindre Grad kan bruges som Bumerangen, kendes dog ogsaa fra andre Egne af Verden og synes at have været i Brug i det gamle Ægypten og Grækenland. I Afrika anvendes i visse Egne hvirvlende Kasteknive med flere Knivsblade, anbragte paa et Skaft og alle i samme Plan. Det ved saa-dannc Kastevaaben anvendte Princip at forøge Vaabnets Stabilitet i Flugtbanen ved at sætte det i hurtig Rotation, er i Nutidens Vaaben-teknik bragt til Ære og Værdighed ved Riffelskytset. Et vigtigt Skridt fremad fra de egentlige Kastevaaben, der ligefrem udslynges med Haanden, blev gjort, da man begyndte at anvende Redskaber til Udslyngningen. Det simpleste Udslyngningsredskab er en Stok, hvormed man ligefrem slaar til en Sten, der ligger paa Jorden — som Bolden i Golfspillet — eller kastes lidt til Vejrs — som Bolden i Lang bold. Men medens man vel paa denne Maade kan give Stenen større Fart end ved Haandkast, bliver det meget vanskeligere at ramme et bestemt Maal. Bedre Midler til Udslyngning er Kastetræ og Kastestræng. Fig. 3 viser et Kastetræ anvendt til Udkastning af et Spyd. Til Udkastning af Sten bruges oftest en »Slynge« med Stræng af en eller anden Art — stærke Slyngplantestængler, Remme af Dyrehud eller flettede og snoede Strænge. I Midten af en saadan Slyngestræng lagdes Stenen i et passende Leje, f. Eks. en bredere Skindlap; Strængens to Ender holdtes i Haanden; Stenen svingedes nogle Gange rundt over Hovedet, og naar den havde god Fart i Kredsbevægelsen, slap Kasteren paa et nøje afpasset Tidspunkt den ene Ende af Slyngestrængen. Slyngen aabnede sig, og Stenen for frit ud i Luften. Man havde dog ogsaa »Stavslynger«, hvor Stenen laa i en Slags Slynge, der svingedes med en Stok, og Kastetræer for Sten med et fordybet Leje til denne. I den fjærnere Oldtid anvendtes Slyngekastere baade i Ægypternes, Assyrernes og Israeliternes Hære. I Dommernes Bog omtales saaledes, at Benjamins Stamme til Kamp med de andre Stammer bl. a. stillede 700 udvalgte Mænd, som »slyngede med en Sten paa et Haar og fejlede ikke«. Senere brugte bl. a. Perserne i stor Udstrækning Slyngekastere. Ogsaa i de græske og romerske Hære findes denne Vaabenart, der holdt Fig. 3. Et Spyd udkastes mel K -tetræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free