- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
10

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Vaaben før Ildvaabnenes Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

VAABEN FØR ILDVAABNENES TID

sig helt ned til Ildvaabnenes Tid. Romerne anvendte ikke blot Sten,
men ogsaa Bly til Slyngekast.

Langt fuldkomnere end noget af de her omtalte mekaniske
Kastemidler er dog Buen, hvor et let »Kastespyd« — Pilen — udslynges
af en Stræng ved en elastisk Bues Spændkraft. I Modsætning til, hvad
der var Tilfældet ved alle de tidligere nævnte Fjærnvaaben, skulde
Energien til Udsendelsen af »Kastelegemet« eller »Projektilet«
her ikke ydes af Haanden under selve Udsendelsen, men den var forud
opsparet i den spændte Bue, og tillige var Retningslinjen for
Projektilets Udfart bestemt ved Pilens Stilling mellem de to Hænder, som
fattede henholdsvis om Buemidten nær Pilens Spids og om Strængen
ved Pilens Bagende, og som her ikke behøvede at flyttes i de afgørende

Fig. 4. Ægyptiske, assyriske, græske og romerske Slyngekastere.

Øjeblikke. Herved kommer Buen bedre til at svare til, hvad man i
Almindelighed forstaar ved et »Skydevaaben«.

Om Buens Oprindelse ved man intet; den har i umindelige Tider
været kendt hos Folkeslag rundt om paa Jorden. Med Hensyn til de
anvendte Stoffer og Enkeltheder i Fremstillings- og Anvendelsesmaade
var der naturligvis mange Forskelligheder mellem forskellige Egne;
men herpaa skal vi ikke gaa ind. Her skal blot nævnes Anbringelsen
af Fjer paa Pilens Bagende, hvorved Pilen fik en støt Gang gennem
Luften. Dette kan delvis forklares derved, at Luftmodstanden mod
de forholdsvis brede Fjerfladers Bevægelse holdt Pilens Bagende
tilbage og derved hindrede den i at slaa over; men desuden vilde enhver
hurtig Bevægelse af Pilens Bagende paa tværs af Fjederfladerne møde
en langt større Modstand end den regelmæssige Gliden i deres
Længderetning og derfor hæmmes stærkt.

Armmusklernes Evne til at spænde Buen sætter en Grænse for
hvor kraftigt »Skud« en Bue kan give; til stort mer end 3—400 Meter
Afstand vil det næppe være en dygtig Bueskytte muligt at sende Pile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free