KASTEMASKTNER OG MURBRÆKKEKE 13 et Spil eller simpelt Tovtræk (smign. Fig. 8 S. 15). Slyngesnorens ene Ende, der er hægtet løst paa en Krog paa Vægtstangen, slipper ved en vis Stilling af denne af Krogen, saa at Stenen farer ud. Ogsaa af Nærvaabnene opstod der Krigsmaskiner, som skulde angribe Skibe eller Mure i Stedet for Mænd. Vigtigst blandt disse Maskiner var Stødvæddere eller Murbrækkere. Her var en vældig Bjælke i stærke Tove ophængt i et Stillads, som kørtes ind til den Port eller Mur, som skulde angribes. Saa satte man Bjælken i stærkere og stærkere Svingninger og bragte den derved til at give voldsomme Stød med sit stumpe eller spidse Hoved. Fig. 7. Maskiuslynge eller Blide. II. ILDSKYDEVAABEN Fra Udsætning til Udskydning. Fra de tidligste Tider har Ilden sikkert været anvendt som Vaaben Allerede ved sin Tilstedeværelse skræmte Baalet de vilde Dyr bort; paa mere direkte Maade kunde en brændende Gren bruges baade til Forsvar og Angreb; med Ilden kunde man endvidere ryge Dyrene ud af deres Huler og ødelægge Fjendens Hus og Ejendele. Da Krigsteknikken na aede en højere Udvikling, blev der ogsaa opfundet mere kunstige Metoder til Ildens Anvendelse. En højst raffineret Antændclsesmaade blev i Følge den græske Historieskriver Tukydid anvendt af Bøotierne ved Belejringen af Delion Aar 424 f. Kr. De dannede af en Træstamme et stort Rør, som kørtes paa Hjul hen til Fæstningens Forsvarsværker; foran Røret var anbragt et Kar med Kul, Svovl og Beg og bag det store Blæsebælge, Naar nu de brændbare Stoffer antændtes, og man satte Blæsebælgene i Gang, dannedes der en ma^gtig, hed Stikflamme af samme Art som