Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Fra Ildsætning til Ildskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
VAABEN FØR ILDSKYDEVAABNENES TID
ved en Loddelampe. Denne Blæserørsflamme rettedes mod
Forsvarsværkernes Træværk.
Fra Romernes store Krigsmaskiner udgik ikke blot Stene og Pile;
de slyngede ogsaa Aadsler, der skulde bringe Sygdom, og navrdig
Brandkugler, Ildpotter med brændende Materiale, Brandpile o desl. ind over
Fjendens Byer eller Skibe. Ogsaa fra haandførte Buer udslyngedes
Brandpile; men det var vanskeligt at undgaa, at saadanne mindre
Projektiler blev slukket ved deres Fart gennem Luften.
Fra den senere Romertid har man Beskrivelser af Brandpile, hvor
Brandsatsen bestod af Blaar, Harpiks, Svovl, Jordbeg og Petroleum
og var anbragt i et gennemhullet Hylster bag Pilespidsen, hvad der
bevirkede, at de mindre let slukkedes i Luften.
De i Oldtiden anvendte Brandsatser var kun dannet af brændbare
Stoffer, der en Gang antændte brændte videre, naar de fik passende
Lufttilførsel, men som ikke kunde tændes og brænde uden Luftens
Adgang. Brandprojektilerne kunde derfor .ret let slukkes, hvis man
fik Lejlighed til at dynge Jord over dem, dække dem med tykke
Tæpper el. desl. eller hælde Vand over dem. Hvis de indeholdt større
Mængder af Petroleum, kunde Vandet dog gøre Skade, idet den brændende
Petroleum kunde brede sig ud paa Vandets Overflade.
Noget væsentligt Nyt var aabenbart kommet til ved den berømte
»græske II d«, hvormed det græskromerske Kejserrige igennem
flere Aarhund reder udbredte Skræk blandt sine Fjender. Byzantinerne
selv bruger ikke Navnet »græsk Ild«, men omtaler en mærkelig
»Havild«, som, efter hvad der angives, skyldes en græsk Borgmester
Kal-linikos. Den blev første Gang anvendt i Søslaget ved Kyzikos i Aaret
678, hvor Arabernes Skibe blev tændt i Brand og deres Flaade
tilintet-gjort. Senere frelste Havilden Konstantinopel fra at blive erobret af
Russerne, da disse i 941 ankom med en mægtig Flaade paa mer end
1000 Skibe, mod hvilken der kun kunde stilles 15 defekte Fartøjer.
Skrækken for den udkastede Ild bragte den vildeste Forvirring blandt
Russerne, hvoraf mange styrtede sig i Havet.
Den græske Ilds Natur har været Genstand for mange Drøftelser.
Megen Forvirring er sikkert opstaaet ved, at Navnet græsk Ild har
været brugt om vidt forskellige Ildkampmidler, som anvendtes af
Byzantinerne. Mange mener at den græske Ild var et salpeterholdigt
krudtlignende Stof; men medens der ikke kan være Tvivl om, at Stoffer
af denne Art har været brugt i Kejserrigets sidste Tid, synes det lidet
rimeligt, at den særlige Havild har været af denne Art. Vand og Krudt
forliges jo ikke godt. Snarere kunde Betegnelsen Havild passe paa
brændbare Blandinger, der for en stor Del bestod af Petroleum og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
