Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Fra Ildsætning til Ildskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
VAABEN FØR ILDSKYDEVAABNENES TID
stændigheder bevirker, at en indesluttet Krudtmasse, naar den tændes,
med stor Voldsomhed vil sprænge Beholderens Vægge for at skaffe sig
Plads i sin nye luftformige Tilstand.
Hvornaar man har lært Salpeter — Kaliumnitrat eller salpetersurt
Kali — at kende og derefter fundet paa at blande det med brændbare
Stoffer til en uslukkelig og eksplosiv Brandsats, vides ikke. I et Skrift
af en vis Marcus Græcus, som af nogle Forskere føres tilbage til det
8. Aarh. e. Kr., omtales baade Fremstilling og Anvendelse af Krudt;
men i alt Fald denne Del af Skriftet hidrører rimeligvis fra meget senere
Tid. Krudtet var dog i det seneste kendt ved Midten af det 13. Aarh.
og den gamle Fortælling om, at det skulde være opfundet af en tysk
Munk Berthold Schwarz, der levede i Freiburg omkring Aar 1300, er
urigtig. Muligvis har Kendskabet til Krudtet udviklet sig lidt efter
lidt, efterhaanden som man lærte at fremstille Salpeter i tilstrækkelig
ren Tilstand. Adskilligt kan tale for, at Kunsten at fremstille Krudt
er kommet til Byzantinerne og Araberne fra det fjærne Østen.
Fra Kina haves ret klare og sikre Beretninger om, at et virkelig
eksplosivt Stof anvendtes i Aar 1232 ved Forsvaret af Fæstningen
Pien-king mod Mongolerne I de kinesiske Rigsannaler fortælles herom
følgende:
»Paa dette Tidspunkt gjorde man Brug af huo-pau, der kaldtes
tschin-tien-lui (himmelrystende Torden). Man brugte hertil en
Jærn-beholder, som man fyldte med yo Næppe havde man tændt Ild, før
paw’en fløj i Vejret og Ilden brød frem til alle Sider Dens Larm var
som Tordenens og kunde høres i mer end 100 Lis Afstand. Den kunde
udbrede Ilden over en stor Flade Ilden gennembrød endogsaa
Jærn-pansre, som den traf paa.«
Da Mongolerne havde arbejdet sig helt ind til Murene og begyndte
at undergrave dem, hejsede man saadanne Sprængbomber, som vi
maa kalde dem, ned ad Muren, og idet de sprang, knuste de fuldstændig
Mongolerne inde i de udgravede Hulninger, hvor man ikke havde
kunnet ramme dem fra Brystværnet.
De Belejrede havde tillige Pile med flyvende Ild. Man anbragte
et brændbart Stof paa Pilen, som pludselig fo’r frem og udbredte Ilden
i 10 Skridts Bredde. Dette synes efter Beskrivelsen, som om her ikke
er Tale om en udskudt Brandpil, men om en Pil, som farer gennem
Luften, drevet frem af »Ildens Kraft«. I saa Fald var disse Brandpile
en Slags Raketter. Det for Raketten ejendommelige er, at den
har et bagtil aabent Rør med eksplosivt Stof, som, idet det brænder,
sender de udviklede Luf tarter bagud; herved faar Raketten selv et
fremadrettet Tryk, som driver den frem gennem Luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
