Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
ILDSKYDEVAABEN
at føre det omtrent 5 Meter ned (den dobbelte Faldtid giver nemlig
len 4-dobbelte Faldhøjde); Bøsseløbet skal derfor nu rettes mod
Punktet e i kun 5 Meters Højde over N; Projektilets Bane II kommer
derfor til at ligge helt under denne Linje, og den vil i Virkeligheden intet
Steds naa stort mer end i Mandshøjde over Linjen MN. Projektilet
kunde altsaa i den allerstørste Del af sin Bane træffe en Mand, der
stod med Fødderne paa denne Linje inden for de 100 Meters Afstand.
I Praksis stiller Forholdene sig meget gunstigere m. H. t. Banens
Fladhed; Projektiler fra Nutidens Geværer er kun noget som y6 à V7 Sekund
om at gennemløbe de første 100 Meter fra Mundingen, og
»Maksi-mumsrasancen«, d. v. s. den største Afstand, indenfor hvilken Banen
er lavere end Mandshøjde, er 5—600 Meter eller mere.
Indirekte har Riflens Indførelse haft endnu videregaaende
Indflydelse paa Geværernes »ballistiske Egenskaber«, d. v. s. Evne til at
skyde sikkert, langt og kraftigt.
Riffelprojektilet kunde jo ikke have Kugleform, naar det forlod
Geværet, og man kom ved Miniés Konstruktion naturligt til
langstrakte Former. Hvis nu Projektilet ikke havde roteret, vilde dette
have været en alvorlig Fejl; thi paa Grund af Faldet vilde et saadant
langstrakt Projektil snart komme i en skæv Stilling til sin Flugtlinje;
det vilde saa blive vippet til Vejrs af Luftmodstanden og hurtigt
komme til at tumle rundt paa uregelmæssig Maade, hvorved
Luftmodstanden baade vilde forøges og fremkalde uregelmæssige Afvigelser.
Men naar Projektilet roterer hurtigt om sin Længdeaksel vil det overfor
Luftmodstandens Bestræbelser for at dreje denne bort fra
Flugtretningen forholde sig paa hgnende Maade som en snurrende Top overfor
Tyngdekraftens Bestræbelser for at vælte den. I Stedet for at give
efter for Trykket vil Projektilets Akse beskrive en lille Kegleflade
om Flugtretningen ligesom Toppens Akse om en lodret Linje. I
Virkeligheden bh ver dog Forholdet mere indviklet ved Projektilet. Det vil
stadig søge at »vende Næsen« i den øjeblikkelige Flugtretning; det
søger med andre Ord under sine smaa Keglebevægelser at »rette sig
op mod denne« ligesom en Top, hvis Keglebevægelse fremskyndes,
retter sig op mod den lodrette Linje. Men Flugtretningen vil paavirkes
paa en særlig Maade, saaledes at Banen ikke blot vil bøje nedad, men
ogsaa til Siden fra Udskydningsretningen. Ved de i Praksis anvendte
Rifler, hvor Projektilet i Løbet faar en »Højredrejning« (som en Skrue,
man skruer ind), vil det faa en »Afdrift« til højre; men da denne
Afdrift ligesom Faldet følger bestemte Love, gør den ikke som tilfældige
Virkninger af Luftmodstanden Skuddet usikkert; man kan tage den
med i Beregning ved Sigtningen. Det skal dog fremhæves, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
