- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
31

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SMAA KALIBRE

31

Afdrift ikke har noget at gøre med Vindens Afdrift, der i og for sig
ikke forringes ved Projektilets Rotation. Endvidere skal det bemærkes,
at de angivne Regler kun gælder indenfor visse Grænser. Man har
saaledes erfaret, at Kanonprojektiler, der normalt afveg til højre,
fik Afdrift til venstre ved Skydning i høje Buer.

Rotationen foranledigede og muliggjorde altsaa Anvendelsen af
langstrakte Projektiler, og dette medførte atter en Række Fordele,
som man efter haanden lærte at udnytte bedre og bedre.

Hvis en Kugle og et Langprojektil, der har samme Vægt som
Kuglen og altsaa mindre Tværmaal end denne, udskydes med samme Fart,
vil Luftmodstanden sinke Kuglen mere end Langprojektilet, fordi
dette sidste — forudsat at det stadig vender Næsen i Flugtretningen
— byder Luften den mindste Flade. Desuden har det lange Projektil
— ved samme Hastighed — noget større Evne til at trænge ind i
Maa-let, fordi dets Tryk koncentreres paa en mindre Anslagsflade; men
dette har dog mindre at sige end, at det holder bedre Stand mod
Luftmodstanden.

Man kunde altsaa, idet man bibeholdt samme Projektilvægt og
Udskydningshastighed — hvad der, lige god Udnyttelse af Krudtet
forudsat, ogsaa vilde svare til samme Krudtladning — opnaa bedre
Skyderesultater ved at vælge et mere langstrakt Projektil, hvormed
naturligvis følger et mindre Kaliber for Geværløbet. Man naaede
imidlertid til den Erkendelse, at det vilde være fordelagtigt at gaa endnu
længere ned med Kaliberen, saaledes at Vægten af Projektilet blev
formindsket. Med samme Ladning vil man da give det lettere Projektil
større Hastighed. Dersom et Projektil vejer 40 Gram og udskydes
med en Hastighed af 300 Meter i Sekundet — d. v. s. saa stor
Hastighed, at det, hvis det ikke sinkedes af Luftmodstanden, vilde gaa
den nævnte Vejlængde i et Sekund — saa har det ved Udskydningen
faaet en Bevægelsesenergi af ca. 180 Kilogrammeter, d. v. s. saa megen
Arbejdskraft, som kræves til at løfte 18 kilogram 10 Meter. Men gik
man ned til en Projektilvægt af kun 10 Gram, men forlangte, at
Projektilet ligesom før skulde faa en Energi af 180 Kilogram fra Krudtet,
maatte man give det en Hastighed af 600 Meter (til den dobbelte
Hastighed svarer der nemlig ved samme Vægt den firdobbelte Energi). Det faar
da som før nævnt en mere raserende Bane. Desuden er det naturligvis
i og for sig en stor Fordel, at Projektilerne har en ringe Vægt, da
Skytten derved bliver i Stand til at medføre Ammunition til flere Skud.
I nyere Tid har Indførelsen af de kraftigt virkende røgfri
Krudtarter bevirket, at man med en ringere Krudtvægt kan meddele
Projektilerne en større Bevægelsesenergi end tidligere, saa at Patronerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 23:13:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free