- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
31

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SMAA KALIBRE 31 Afdrift ikke har noget at gøre med Vindens Afdrift, der i og for sig ikke forringes ved Projektilets Rotation. Endvidere skal det bemærkes, at de angivne Regler kun gælder indenfor visse Grænser. Man har saaledes erfaret, at Kanonprojektiler, der normalt afveg til højre, fik Afdrift til venstre ved Skydning i høje Buer. Rotationen foranledigede og muliggjorde altsaa Anvendelsen af langstrakte Projektiler, og dette medførte atter en Række Fordele, som man efter haanden lærte at udnytte bedre og bedre. Hvis en Kugle og et Langprojektil, der har samme Vægt som Kuglen og altsaa mindre Tværmaal end denne, udskydes med samme Fart, vil Luftmodstanden sinke Kuglen mere end Langprojektilet, fordi dette sidste — forudsat at det stadig vender Næsen i Flugtretningen — byder Luften den mindste Flade. Desuden har det lange Projektil — ved samme Hastighed — noget større Evne til at trænge ind i Maa-let, fordi dets Tryk koncentreres paa en mindre Anslagsflade; men dette har dog mindre at sige end, at det holder bedre Stand mod Luftmodstanden. Man kunde altsaa, idet man bibeholdt samme Projektilvægt og Udskydningshastighed — hvad der, lige god Udnyttelse af Krudtet forudsat, ogsaa vilde svare til samme Krudtladning — opnaa bedre Skyderesultater ved at vælge et mere langstrakt Projektil, hvormed naturligvis følger et mindre Kaliber for Geværløbet. Man naaede imidlertid til den Erkendelse, at det vilde være fordelagtigt at gaa endnu længere ned med Kaliberen, saaledes at Vægten af Projektilet blev formindsket. Med samme Ladning vil man da give det lettere Projektil større Hastighed. Dersom et Projektil vejer 40 Gram og udskydes med en Hastighed af 300 Meter i Sekundet — d. v. s. saa stor Hastighed, at det, hvis det ikke sinkedes af Luftmodstanden, vilde gaa den nævnte Vejlængde i et Sekund — saa har det ved Udskydningen faaet en Bevægelsesenergi af ca. 180 Kilogrammeter, d. v. s. saa megen Arbejdskraft, som kræves til at løfte 18 kilogram 10 Meter. Men gik man ned til en Projektilvægt af kun 10 Gram, men forlangte, at Projektilet ligesom før skulde faa en Energi af 180 Kilogram fra Krudtet, maatte man give det en Hastighed af 600 Meter (til den dobbelte Hastighed svarer der nemlig ved samme Vægt den firdobbelte Energi). Det faar da som før nævnt en mere raserende Bane. Desuden er det naturligvis i og for sig en stor Fordel, at Projektilerne har en ringe Vægt, da Skytten derved bliver i Stand til at medføre Ammunition til flere Skud. I nyere Tid har Indførelsen af de kraftigt virkende røgfri Krudtarter bevirket, at man med en ringere Krudtvægt kan meddele Projektilerne en større Bevægelsesenergi end tidligere, saa at Patronerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free