Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Ildskydevaaben
- Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
ILDSKYDEVAABEN
ogsaa herved lettes. Den ringe Projektil vægt har endvidere den
Fordel, at det Tilbagestød — »Rekylen« — som Geværet faar ved
Udskydningen og giver videre til Skytten, bliver mindre. Naar
Projektilvægten gaar ned til en Fjerdedel, Hastigheden op til det dobbelte som
i førnævnte Eksempel, blev Udskydningsenergien jo uforandret; men
Geværets Hastighed i Tilbagestødet gaar ned til det halve og Geværets
Bevægelsesenergi til Fjerdedelen af det tidligere (vi har dog herved
set bort fra de Kræfter, der anvendes til at sætte selve Krudtgassen
i Fart). Hvis man ved Nutidens store Udskydningshastigheder vilde
optage de gamle store Kalibre og dertil svarende svære Projektiler,
vilde Rekylen blive utaalelig for Skytten, i hvert Fald hvis man ikke
samtidig gjorde Geværet meget sværere; alt andet lige vil et Gevær
nemlig kun faa den halve Hastighed i Rekylen, naar Geværvægten
forøges til det dobbelte.
Siden Midten af forrige Aarh. er man efterhaanden naaet ned fra
40 til 10 Gram i Projektilvægt, fra 5 til 2 Gram i Ladningsvægt og
fra 17—18 til 6,5 Millimeter i Kaliber og gaaet op fra 300 eller mindre
til 8—900 Meter pr. Sekund i Begyndelseshastighed. Samtidig er
Projektilets Rotationshastighed steget fra et Par hundrede til 3—4000
Omløb i Sekundet, dels fordi Projektilet farer hurtigere gennem Løbet,
dels fordi man har gjort Riffelgangenes Snoning stærkere. Dette var
nødvendigt for at man med de smaa langstrakte og hurtige Projektiler
kunde opnaa den fornødne Stabilitet. De moderne Geværer kan skyde
5—700 Meter med saa flad Bane, at Projektilet intetsteds kommer
i mere end Mandshøjde over Sigtelinjen, og den største Skudvidde,
der opnaas, naar Geværløbet rettes omkring 30 0 opad, kan beløbe sig
til 4000 m eller mere. Formindskelsen af Projektil vægten har dog ved
Siden af mange Fordele ogsaa enkelte Ulemper, som sætter en Grænse
for, hvor vidt man kan gaa i denne Retning.
At et svært Projektil vil have større Slagkraft end et lettere med
samme Hastighed er selvfølgeligt; men selv om det lille ved
Udskydningen har saa meget større Fart, at det i Slagkraft overgaar det store,
kan dette faa Overtaget i længere Afstand fra Geværet; thi
Luftmodstanden vil sinke det lette og hurtige Projektil mere end det tunge
og langsomme. Projektilerne kan imidlertid ogsaa gøres saa smaa, at
de til Trods for deres store Hastighed ikke opfylder det Formaal at
gøre de ramte Modstandere ukampdygtige. Man har fra Englændernes
Kolonikrige Eksempler paa, at Afganere, der var blevet
»gennemhullet« af indtil 5 Projektiler, ikke havde mærket andet til det end et
Stød, naar de blev ramt, og uden at lade sig genere deraf havde
kæmpet videre. Overfor Hestene kunde de smaa Kugler endnu lettere vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0032.html