SELVLAD EGE VÆRER 41 Udtrækkerhage, naar Bundstykket trækkes tilbage, føre Patronhylstret ud af Løbet; idet Hylstrets Rand forneden støder paa en Knast, vippes Hylstret op og falder ud. Man kan imidlertid naa meget videre i Hurtigskydning end ved saadanne Magasingeværer, idet man fritager Skytten for det Arbejde efter hvert Skud at aabne og atter lukke Laasen m. m. og overlader det til Krudtgassen at udføre dette Arbejde. Herved bliver Geværet til et Selvladegevær eller et Maskingevær. Dette kan opnaas paa to forskellige Maader. Enten kan man lade Gastrykket under selve Skuddet skille Løb og Bundstykke og derved spænde Fjedre, som udfører hvad der staar tilbage. Eller man kan lade Gastrykket drive Løb og Bundstykke sammen tilbage og udnytte denne Rekylbevægelse til Udførelse af de forskellige Arbejder Fig. 29. Skydning med Rekylgeværer. Dette er Princippet i de saakaldte Rekylgeværer, af hvilke de første konstrueredes af nuværende Generalmajor V. H. 0. Madsen sammen med Rustmester J. A. Rasmussen Bjarnov og af Hiram Maxim i Begyndelsen af Firserne. I Madsens Rekylgevær er Bundstykket en drejelig Blok. Naar Løbet og Blokken ved Skuddet er gaaet et kort Stykke tilbage, bringes Blokken til at dreje sig om en vandret Aksel nær dens Bagende; Patronhylstret bliver nu udkastet, en ny Patron indført og Bundstykket bragt i Stilling og aflaaset til Løbet, som imidlertid er gaaet frem igen til sin oprindelige Stilling; samtidig er Slagfjederen blevet spændt. Man kan enten lade Geværet automatisk affyre Skud efter Skud uden Indgreb fra Skytten, med andre Ord lade det virke som Maskingevær, eller indstille det til Enkeltskud, d. v. s. saaledes at selve Affyringen udføres af Skytten ved Tryk paa en Aftrækker. Geværet indrettes for samme Patroner som de almindelige Infanterigeværer. Selve Geværet vejer ikke meget og kan med Lethed bæres som et almindeligt Gevær; men det kræver, naar det skal benyttes efter sin Bestemmelse, en stor Ammunitionsmængde, der ikke kan bæres af en Mand. Et