Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Kanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AFSTANDSBESTEMMELSE
57
retningen saa vel i lodret som i vandret Retning, og paa Grund af de
store Afvigelser, det saaledes kommer til at dreje sig om, kræves der,
i alt Fald i mange Tilfælde en nøjagtigere Bestemmelse af den Retning,
Aksen skal have. Afstandsbedømmelsen, der ligger til Grund for
Bestemmelsen, bliver desuden vanskeligere paa de lange Afstande. Ved
at iagttage Virkningerne af Projektilerne vil man ganske vist ofte faa
den fornødne Vejledning og kunne ændre Kanonernes Retning
derefter; men dels lader dette sig ikke altid gøre, og dels kan man ved
saadan Prøveindskydning spilde kostbar Tid, som kunde være
vundet, om man fra først af havde indstillet rigtigt. Naar der skydes
fra Dækninger, hvorfra Maalet ikke er synligt, saa at Indstillingen
maa ledes fra en Observationspost, opstaar der særlige Vanskeligheder
derved, at Kanonerne skal have andre Indstillinger — forskellige for
hver Kanon — end dem, der vilde svare til Observationspostens
Beliggenhed.
Af disse og andre Grunde anvendes der ved Artilleriskydning mange
forskellige Hjælpemidler, afpassede efter forskellige Forhold. Der
benyttes saaledes sammensatte Visérindretninger (Opsatser), som ikke
blot har lodrette, men ogsaa vandrette Skalaer, Libeller til vandret
Indstilling af visse Dele af Sigteapparatet, Kikkerter med Maaletraade
til nøjagtigere Bestemmelse af Sigtelinjerne o. s. v. Ogsaa »Falken«,
der svarer til Sigtekornet paa et Gevær, kan udformes paa forskellige
Maader. Her skal blot siges et Par Ord om
Afstandsbestemmelsen.
Lettest er det at bestemme Afstanden til et fj ærn tliggende Maal,
hvis der her findes Linjer, hvis Længde og Stilling man kender, idet
man saa blot ved at skønne eller maale Størrelsen af den Synsvinkel,
hvorunder de ses, kan beregne Afstanden. En staaende Mand f. Eks.
kan benyttes til en tilnærmet Afstandsbestemmelse af denne Art.
Men denne og andre Metoder, der grunder sig paa Genstandenes
tilsyneladende Forandringer med Afstanden, svigter i mangfoldige
Tilfælde, og man maa da tage sin Tilflugt til andre Metoder, hvis
Grundprincip er, at man fra to Punkter med bekendt Afstand iagttager samme
Punkt paa Maalet og udmaaler Sigtelinjernes Vinkler med Linjen
mellem de to lagttagelsespunkter.
Nøjagtigst kan Bestemmelser af denne Art blive, naar
»Standlinjen« mellem de to lagttagelsespunkter er lang, f. Eks. 20—30 eller
endnu flere Meter; men man maa saa have to Iagttagere, der
samvirker med hinanden. Men baade Tilvejebringelsen af en nøjagtig
udmaalt Standlinje og selve Maalingerne vil tage en Tid, som ofte
slet ikke kan ofres derpaa. Langt hurtigere kan man foretage
Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
