AFSTANDSBESTEMMELSE 57 retningen saa vel i lodret som i vandret Retning, og paa Grund af de store Afvigelser, det saaledes kommer til at dreje sig om, kræves der, i alt Fald i mange Tilfælde en nøjagtigere Bestemmelse af den Retning, Aksen skal have. Afstandsbedømmelsen, der ligger til Grund for Bestemmelsen, bliver desuden vanskeligere paa de lange Afstande. Ved at iagttage Virkningerne af Projektilerne vil man ganske vist ofte faa den fornødne Vejledning og kunne ændre Kanonernes Retning derefter; men dels lader dette sig ikke altid gøre, og dels kan man ved saadan Prøveindskydning spilde kostbar Tid, som kunde være vundet, om man fra først af havde indstillet rigtigt. Naar der skydes fra Dækninger, hvorfra Maalet ikke er synligt, saa at Indstillingen maa ledes fra en Observationspost, opstaar der særlige Vanskeligheder derved, at Kanonerne skal have andre Indstillinger — forskellige for hver Kanon — end dem, der vilde svare til Observationspostens Beliggenhed. Af disse og andre Grunde anvendes der ved Artilleriskydning mange forskellige Hjælpemidler, afpassede efter forskellige Forhold. Der benyttes saaledes sammensatte Visérindretninger (Opsatser), som ikke blot har lodrette, men ogsaa vandrette Skalaer, Libeller til vandret Indstilling af visse Dele af Sigteapparatet, Kikkerter med Maaletraade til nøjagtigere Bestemmelse af Sigtelinjerne o. s. v. Ogsaa »Falken«, der svarer til Sigtekornet paa et Gevær, kan udformes paa forskellige Maader. Her skal blot siges et Par Ord om Afstandsbestemmelsen. Lettest er det at bestemme Afstanden til et fj ærn tliggende Maal, hvis der her findes Linjer, hvis Længde og Stilling man kender, idet man saa blot ved at skønne eller maale Størrelsen af den Synsvinkel, hvorunder de ses, kan beregne Afstanden. En staaende Mand f. Eks. kan benyttes til en tilnærmet Afstandsbestemmelse af denne Art. Men denne og andre Metoder, der grunder sig paa Genstandenes tilsyneladende Forandringer med Afstanden, svigter i mangfoldige Tilfælde, og man maa da tage sin Tilflugt til andre Metoder, hvis Grundprincip er, at man fra to Punkter med bekendt Afstand iagttager samme Punkt paa Maalet og udmaaler Sigtelinjernes Vinkler med Linjen mellem de to lagttagelsespunkter. Nøjagtigst kan Bestemmelser af denne Art blive, naar »Standlinjen« mellem de to lagttagelsespunkter er lang, f. Eks. 20—30 eller endnu flere Meter; men man maa saa have to Iagttagere, der samvirker med hinanden. Men baade Tilvejebringelsen af en nøjagtig udmaalt Standlinje og selve Maalingerne vil tage en Tid, som ofte slet ikke kan ofres derpaa. Langt hurtigere kan man foretage Af