58 ILDSKYDEVAABEN standsbestemmelsen, naar man lader Standlinjen have saa ringe Længde, at en enkelt Iagttager let kan rette begge Sigter. Som Eksempel paa en Afstandsmaaler eller et Telemeter af denne Art kan nævnes én, hvor der paa tværs af en halvanden Meter lang drejelig Lineal ved dennes Ender er anbragt to nøjagtigt parallele Kikkerter med lodrette Sigtetraade. Naar man nu drejer Linealen, indtil Billedet af et bestemt Punkt paa Maalet falder paa Traaden, vil Punktet i den anden Kikkert ses lidt til Siden for Traaden i dennes Normalstilling; ved en fin Mikrometerskrue kan man imidlertid forskyde Traaden, indtil den kommer til Billedet af det betragtede Punkt. Jo ringere dettes Afstand fra Apparatet er, des større Forskydning kræves der hertil, thi des større Vinkel danner de to Sigtelinjer med hinanden; man vil da forstaa, at man af Mikrometerskruens Drejning kan beregne Afstanden. Afstandene kan ligefrem være angivet paa Skruens Skala. Ogsaa ved Afstandsmaalere af denne Art skulde der jo dog gøres to Iagttagelser med tilsvarende Indstillinger, den ene efter den anden. Man kan imidlertid konstruere Afstandsmaalere, hvor dette undgaas. I sine to Øjne har en Mand to lagttagelsespunkter med en bestemt Afstand, og fra dem kan han samtidig iagttage samme Punkt. Vi benytter os daglig af denne Omstændighed til Afstandsbedømmelse over for ganske nære Ting. Ogsaa overfor fjærne Ting gør Forskellen i de to Synslinjers Retning sig gældende. Anbringer vi en sort Plet paa en Vinduesrude og ser gennem denne ud mod et Træ eller en anden Genstand, vil Pletten dække forskellige Punkter af denne Genstand, eftersom vi ser alene med det højre eller det venstre Øje. Vi kunde nu anbringe to Pletter i en saadan indbyrdes Afstand, at vi paa en Genstand i f. Eks. 50 Meters Afstand fik samme Punkt dækket af den ene Plet ved Syn med højre, af den anden ved Syn med venstre Øje. Naar vi med begge Øjne gennem Ruden ser ud paa Landskabet uden at fiksere nogen af Pletterne, sker det let, at disse for Blikket smelter sammen til én, der synes at svæve ude i Rummet. Indtryk af denne Art kan blive meget klarere, naar man f. Eks. ved at se gennem Rør opnaar, at hvert Øje kun kan se en af Pletterne, da man saa undgaar forstyrrende Dobbeltbilleder. Ved saadanne særlige Foranstaltninger bliver det, som den tyske Naturforsker Helmholtz har vist, muligt at benytte »sammensmeltende Pletter« til Afstands-maaling. Hvis »Sammensmeltningsafstanden« ligesom for de to førnævnte Pletter er 50 Meter, vil den Plet, hvortil de er smeltet sammen, nemlig synes at svæve i denne Afstand, foran fjærnere og længere borte end nærmere Genstande. Naar det drejer sig om større Afstande, er