- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
60

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Kanoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

ILDSKYDEVAABEN

Ogsaa uden samtidig Brug af to Øjne kan man med dertil
indrettede Apparater bestemme Afstanden ved en enkelt Iagttagelse, idet
Billeder, dannede af to Linser, ved spejlende Prismer føres sammen
i et enkelt Synsfelt. Man kan indrette det saaledes, at den øvre Del
af Synsfeltet faar Billedet fra den ene Linse, den nedre Del fra den
anden. Af en Mast eller en Flagstang vil man da faa et Stykke at se
foroven, et andet forneden i Synsfeltet (Fig. 55); men de to Stykker
vil være forskudt mer eller mindre for hinanden, eftersom Genstanden
er fjærnere eller nærmere. Ved at dreje et af de spejlende Prismer
med en Mikrometerskrue kan man faa de to Stangstykker til at gaa
i Flugt, og man kan da paa Skruens Skala aflæse den søgte Afstand.

Hvad selve Indstillingen af Kanonerne angaar, da udføres denne
i Reglen ved to Mekanismer; ved den ene giver man Kanonrøret en
Drejning i et lodret Plan og
tilvejebringer derved den
rette Højdestilling eller
Elevation; ved den anden
frembringer man den rette Sidestilling.

Til Affyring af Kanonerne
anvendtes Luntetænding me-

get langt op i liden. For ikke efter hvert Skud at skulle fylde Fænghullet
med Krudt begyndte man omkring Aar 1700 at anvende Sivfængrør,
som fyldte med Krudt kunde indsættes i Fænghullet; men dette
vedrørte ikke selve Tændingen. Omtrent Aar 1840 opfandt Franskmanden
Bunnier imidlertid et Messingfængrør med Tændeindretning, det
saa-kaldte Friktionsfængrør, der er vist i Fig. 56. Her er den
affladede og hakkede Ende af en Metaltraad (»Riveren«) anbragt i
Knaldsats, som eksploderer og tænder Krudtet længere nede i Røret,
naar Riveren ved et rask Ryk trækkes ud af Røret. Dette Fængrør
har først i den nyeste Tid maattet vige for Perkussionsrør, hvor
Tændingen sker ved, at en Slagstift slaar mod en Tændsats.
Friktionsrør eller Perkussionsrør kan være anbragt skraat gennem Kanonrør
og Kilestykke som vist i Fig. 47, men føres nu næsten altid lige
bagfra ind til Ladningen.

Ved fast anbragte Kanoner kan Højdeindstillingen simplificeres
betydeligt, idet der ligefrem paa en Kredsskala staar angivet Afstandstal
og man saa blot, naar Afstanden til Maalet er opgivet, retter Kanonen
op, indtil en Viser peger paa det tilsvarende Tal paa Skalaen. Ved
mindre Kanoner med fast Standplads kan Sigtning og Indstilling
udføres sammen paa lignende Maade som ved et Gevær.

Fig. 56. Friktionsfængrør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 23:13:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free