70 MINER OG TORPEDOER Fig. 65. Brand- og Sprængskibet »Fortuna« fra Antverpen bølgen ned mod de franske Skibe. En af disse Flydere, som var, hvad vi nu vilde kalde Strømminer, paasejlede et Skib, men eksploderede, uden at dette tog nogen Skade. Næste Gang vi hører om Søminen er under den amerikanske Frihedskrig, da Amerikaneren Bushnell i Agrene 1776 og 1777 gør energiske, men forgæves Forsøg paa at angribe den engelske Flaade dels med en Slags Undervandsbaade og dels med Strømminer, forbundne to og to med en Line. Minerne skulde nu med Flod eller Ebbe drive ned paa de til Ankers liggende Skibe, fanges af disses Stævn og derpaa eksplodere ved Hjælp af et Urværk. Angrebet fandt Sted paa Delaware-Floden, men Isen stoppede Minerne, og desuden var de engelske Skibe i Tide af Frygt for Isen forhalede ind til en sikker Havn. Under et andet Forsøg eksploderede en af Minerne under en Skonnert, der fløj i Luften , og Besætningen dræbtes paa én Mand nær. I 1804, faa Aar efter Bushnell, begynder Dampskibet »Clermont«s berømte Konstruktør, Robert Fulton, at interessere sig for Minespørgs-maalet. Fulton gav sine Miner det franske Navn »torpille«, da de første Forsøg fandt Sted i Frankrig. Ordet er taget fra Fiskefamilien Torpedinido, hvortil hører den elektriske Malle og den elektriske Aal, der ved Berøring giver et »elektrisk« Stød. Englænderne optog Navnet Torpedo, der efterhaanden blev almindeligt, ogsaa i andre Lande, men nu udelukkende anvendes som Betegnelse for selvbevægende Miner, medens Ordet Søminer bruges for Miner uden Bevægkraft. En fransk Kommission blev nedsat for at bedømme det nye Vaaben, og det lykkedes Fulton at sprænge en Skonnert i Luften med sine Miner. Franskmændene erklærede imidlertid, at de ansaa et saa lumsk Vaaben for uridderligt, hvorpaa Fulton gik til England for at tilbyde dette