Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Miner og Torpedoer - Miner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE ANVENDELSER AE SØMINER
71
Lands Marine sin Opfindelse. En Ekspedition forsynet med Fultons
Miner blev da ogsaa udsendt mod den franske Flaade i Boulogne.
Fultons Miner, der hver bestod af en lille ca. 7 m lang Træbaad fyldt med
Krudt, bandtes sammen to og to. Flere af Minerne drev ned paa de
franske Skibe og eksploderede, men Krudtladningen, der var ret ringe
og desuden eksploderede i Overfladen af Vandet, gjorde ingen Skade
paa de stærke Skibssider.
Fulton foretog endelig i 1805 en Demonstration for det engelske
Admiralitet, hvorved en tidligere dansk Brig »Dorothea« bogstavelig
sprængtes i to Dele ved en Eksplosion af en Fulton-Mine paa ca. 90
kg Krudt. Virkningen heraf blev imidlertid en helt anden, end
Fulton havde tænkt sig, thi Englænderne begyndte nu at frygte for, at
det nye Vaaben kunde ødelægge deres Overherredømme til Søs og
erklærede derfor ligesom Franskmændene en saadan Kampmaade for
»uridderlig«.
Fulton konstruerede derpaa i 1810 i Amerika en saakaldt
Harpunmine. En Harpun, som af et kraftigt Gevær blev skudt ind i
Skibssiden, var ved en Snor i Forbindelse med en Mine, som skulde
eksplodere mod Skibssiden; men da ogsaa disse Forsøg bragte Fulton
Skuffelser, opgav han Sagen.
De hidtil omtalte Miner tændtes alle ad mekanisk Vej. I den
følgende Tid udførte imidlertid Schilling von Canstatt og andre
forskellige Forsøg med elektrisk Tænding af fast forankrede Miner, der var
forbundet med Land ved isolerede elektriske Ledninger. Under
Krigen 1848—50 var der i Kiels Havn udlagt Vinfade og vandtætte Sække
fyldte med store Krudtladninger og indrettede til elektrisk Antændelse.
Disse Miner, der skyldtes Werner v. Siemens og hans Svoger Professor
Himly, kom dog ikke til Anvendelse.
Man konstruerede ogsaa Miner med kemisk Tænding. I de
saa-kaldte Kaliumminer benyttedes saaledes den Omstændighed, at
Metallet Kalium bragt sammen med Vand adskiller dette i Ilt og Brint
og antænder Brinten. Under Krimkrigen 1854 anvendte Russerne
baade kemiske og elektriske Miner; men de var for svage og fik ingen
Betydning. Under Krigen i 1864 anvendte Danmark Kaliumminer i
Alssund, men de kom ikke til Nytte, da det Baadangreb, under
hvilket de skulde virke, ikke udførtes over Minefeltet.
Det var under den amerikanske Borgerkrig 1862—65, at
Søminernes Betydning blev endelig fastslaaet, idet saavel Nord- som
Sydstaterne anvendte Miner med Held og i stor Udstrækning. Navnlig
Nordstaterne, der havde et stort Antal Skibe, led haarde Tab; paa
begge Sider tabtes tilsammen ved Stangtorpedoer og Miner 27 Skibe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>