Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Miner og Torpedoer - Torpedoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
MINER OG TORPEDOER
regulere Torpedoens Dybde. Gik Torpedoen for dybt, trykkede
Vandet Ventilen ind, og Roret gav Torpedoen Retning opad. Gik
Torpedoen derimod for højt, kunde Ventilen gaa udad, og Roret gav
Torpedoen Retning nedad. Denne første Torpedo var ret lille, vejede kun
150 kg og kunde ikke løbe mere end ca. 6 Knob (o: 3 m pr. Sekund).
Den østrigske Marine lod nu foretage Forsøg med Torpedoen fra en
Kanonbaad, efter at det havde vist sig, at den gik nogenlunde godt
under Vandet. Uheldet vilde imidlertid, at Torpedoen gik tabt under
disse Forsøg.
Konstruktionen af en ny Torpedo paabegyndtes og fuldendtes
1868, men det viste sig ved Prøverne, at den ved Hjælp af
Dybde-Trykventilen alene vanskeligt kunde gaa i samme Afstand fra
Havoverfladen. Man fandt imidlertid hurtigt paa foruden Dybdeventilen
at anbringe en Vægt ophængt i to lange Arme (Pendulet). Pendulet
virkede paa følgende Maade: Gik Torpedoen skraat nedad, hang
Pendulet fremefter og drejede Dybderoret saaledes, at Torpedoen maatte
søge opad; modsat virkede Pendulet, saafremt Torpedoen gik skraat
opad. Disse to Styreapparater benyttes den Dag i Dag og formaar
fuldt ud at styre en moderne. Torpedo i Højderetningen,
Trykventilen (ogsaa kaldet Bund ventilen) ved Vandets Tryk, Pendulet ved
Torpedoens større eller mindre Hældning i langskibs Retning. Snart
virker de samme Vej, snart modsat Vej, men altid saaledes, at
Bundventilen angiver den forud bestemte Dybde, og Pendulet forhindrer
for store Svingninger over eller under denne. De er begge indesluttet
i det saakaldte »hemmelige Rum«. Navnet stammer fra den Tid, da
Whiteheads Opfindelse var en Hemmelighed; nu kan den næppe
betegnes som en saadan.
Den østrigske Regering købte Opfindelsen. Efter Indførelse af
forskellige Forbedringer naaede Torpedoens Fart op paa 10 Knob.
Det syntes imidlertid, som om Opfindelsen skulde gaa i
Glemmebogen, indtil nogle engelske Marineofficerer aflagde et ret tilfældigt
Besøg i Fiume. Whitehead kom derefter til England og
demonstrerede sin Opfindelse for de engelske Marineautoriteter. Han havde
Held med sig, bl. a. blev ved et rent Tilfælde en Forsøgskorvet »Aigle«
sænket af en Torpedo, og den engelske Regering købte derefter
Opfindelsen for y4 Million Kroner i Aaret 1871. De fleste Mariner fulgte
snart efter, og 1876 købte de skandinaviske Lande Whiteheads
Patent. De til Skandinavien først leverede Torpedoer havde en
Diameter af 35 cm med en Længde paa ca. 5 m. De var ladede med 30
kg Skydebomuld, havde 60 Atmosfærers Kedeltryk, stadig med
Luft-fremdrivning, og kunde løbe 18 Knob paa en Afstand af ca. 600 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
