- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
96

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fremstilling af Sprængstoffer - Moderne Sprængmidler og Skydemidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

SPRÆNGSTOFFERNE

legeme som Mellemladning for at understøtte Hættens Virkning (se
S. 74) — vil bringes til Eksplosion under en voldsom Kraftudvikling.
Denne vandgennemtrukne, saakaldte »vaade« Skydebomuld er nu et
næsten fuldstændig ufarligt Stof at omgaas, der kan saves og bores
i det uden Fare for Antændelse, ligeledes taaler det selv en Beskydning
med Brisantgranater uden at bringes til Eksplosion; selv under en
stærk Ildebrand i Magasinet, hvor det opbevares, vil det kun forbrænde
ganske langsomt, efterhaanden som Vandet fordamper, hvad der
altid maa tage en ret lang Tid. Denne store Brugssikkerhed betinger
navnlig dets militære Anvendelse; for det civile Liv har det den
Mangel, at det er for dyrt og derfor ikke kan konkurrere med de billige
Gelatinedynamitter. Det bruges dog f. Eks. til Taagesignaler.

Det er dog ikke til alle militære Anvendelser, at Skydebomulden
egner sig. Til Sprængladning i Granater, hvortil den i nogen Tid
søgtes anvendt, maatte den saaledes snart vige Pladsen for Pikrinsyren,
et gult, bittertsmagende Stof, som fremstilles ved Nitrering af
Karbolsyre. Pikrinsyre smelter ret let, og kan derfor støbes direkte ind
i Granatens Hulrum; nu foretrækker man dog i Reglen at anbringe
den i et Paphylster, som slutter ganske tæt til Granatens Indervægge;
man nærer nemlig paa Grund af Pikrinsyrens stærkt sure Egenskaber
en vis Frygt for, at den ved direkte Berøring med Jærnet skulde kunne
ætse dette under Dannelse af lidet stødsikre og derved farligere
Forbindelser. Pikrinsyrens vigtigste Fortrin er, at den i usædvanlig høj
Grad taaler Stød og derfor ikke er udsat for at bringes til Eksplosion
under de voldsomme Paavirkninger, Granaten modtager i
Udskydningsøjeblikket og som, hvis Granaten var fyldt med et mindre stødsikkert
Sprængstof, let vilde kunne blive skæbnesvangre for Kanon og
Betjeningsmandskab. Under vekslende Navne som Melinit (i Frankrig),
Lyddit (i England), Schimose (i Japan) fik Pikrinsyren stor Udbredelse,
i de allersidste Aar afløses den dog i stigende Grad af et ret
nærbeslægtet Stof, Trinitrotoluol, i Reglen kaldet Trinol eller Trotyl, som
kan siges at have næsten alle Pikrinsyrens gode Sider uden at have
de daarlige, den er f. Eks. ikke nogen Syre.

Det fremgaar af det foregaaende, at til særlige Anvendelser vil det
ofte være nødvendigt saa at sige at konstruere nye Sprængstoffer;
som netop har de til det paagældende Brug mest nødvendige
Egenskaber. I intet andet Tilfælde har dette været saa paakrævet som
ved de Sprængstoffer, som skal finde Anvendelse i Kulminerne.

. Et Sprængstof, som skal egne sig til at løsne Kullene fra det
Kullag, hvor de findes, maa for det første ikke være særligt brisant, da det
saa vilde virke knusende og give alt for meget næsten værdiløst Smuld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free