Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fremstilling af Sprængstoffer - Moderne Sprængmidler og Skydemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERNE SKYDEMIDLER
97
og Støv. Men endnu vigtigere er det, at det ikke ved sin Eksplosion maa
kunne antænde eksplosive Blandinger af Luft og »Grubegas« eller Luft
og Kulstøv. Det har nu vist sig, at forskellige Sprængstoffer har meget
ulige Evne til at antænde saadanne eksplosive Blandinger. Værst er
i denne Henseende Sortkrudtet, hvis Anvendelse i Kulgruber nu ganske
er forsvundet; bedst er de saakaldte »Ammonsalpetersprængstoffer«.
Disse kan opfattes som et Slags Sortkrudt, hvor det sædvanlige
Kalisalpeter er erstattet af Ammoniaksalpeter, og Svovlet og Kullet af
forskellige Oljer, Harpikser og lignende organiske Stoffer; dog er der
ogsaa ofte tilsat smaa Mængder af andre eksplosive Stoffer som
Nitroglycerin, Trinitrotoluol. Der er opstaaet en næsten uoverskuelig
Mængde af saadanne »Sikkerhedssprængstoffer«, der ikke blot stærkt
nedsætter Eksplosionsfaren i Kulgruberne, men ogsaa — da saa godt
som intet andet end en Knaldkviksølvhætte kan bringe dem til at
eksplodere — er saa ufarlige at transportere, at man sender dem paa
Jærn-banen næsten som almindeligt Fragtgods. Af denne Grund har de
ogsaa begyndt at finde Anvendelse paa mange andre Omraader. Til
denne Klasse hører f. Eks. de Sprængstoffer, som i de seneste Aar er
begyndt at blive anvendte i Jord- og Havebruget til Fjærnelse af
Træstubbe, til at gøre Havejorden løsere, saa at Planterødderne lettere
kan trænge igennem, til at skaffe Vand Passage gennem Allag o. s. v.
Moderne Skydemidler. Medens de eksplosive Stoffer, som blev
opfundet omkring Midten af forrige Aarhundrede, ret hurtigt blev
saa-ledes omformet, at de paa en Mængde Omraader kunde finde
Anvendelse indenfor Sprængteknikken, beredte deres Anvendelser som
Skydemidler langt større Vanskeligheder, og først fra Slutningen af
Firserne kan man regne, at dette Spørgsmaal er løst. Helt til denne Tid
var de talrige Forsøg, der blev gjort paa til Skydning i Krig og paa
Jagt at afløse Sortkrudtet af andre og bedre Skydemidler, totalt
mislykkede.
Som nævnt i det foregaaende (S. 90) havde allerede Schönbein
forsøgt at anvende Skydebomuld i et Gevær og set Fordelene derved.
Saa snart man imidlertid kom ind paa mere rationelle Forsøg, viste
det sig, at Skydebomuldens Omsætning til Luftarter i Vaabnets
Ladningskammer foregik med en alt for uhyre Hastighed, hvad der jo
ogsaa kun var at vente ud fra Stoffets Karakter som et stærkt brisant
Sprængstof; Trykket naaede derfor meget hurtigt alt for høje
Værdier, hvad der maatte medføre, at Vaabnene hurtigt blev ødelagte,
ja endogsaa i enkelte Tilfælde kunde sprænges. Dette hang sammen
med, at Skydebomulden, der ved Nitreringen slet ikke ændrer sit L’d-
Opfindelsernes Bog. IV. 3.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
