Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fremstilling af Kanoner og Panserplader - Panser - VI. Krigsskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
KANONER OG PANSERPLADER
Pladetykkelser som tidligere, da man var gaaet op til 360 mm for det
enkelte Jærnpanser og 600 mm for Sandwichpanseret; man gaar nu
sjældent over % à Vs Meter, men der anvendes dog ogsaa endnu
tykkere Plader.
Trods de store Fremskridt, der er gjort i Fremstillingen af
Panserplader, maa man dog sige, at det for Tiden nærmest er Skytset, der
har Overtaget i Kampen mellem Kanoner og Panser. Selv
Krupp-plader af op mod y> Meters Tykkelse kan gennem trænges
fuldstændig af de moderne Kappeprojektiler (S. 67) fra Nutidens store
Kanoner, dog kun paa kort Afstand.
Da de hærdede Panserplader ikke kan bøjes, maa man inden
Hærdningen give dem deres endelige Form, og denne maa helst være
saa simpel som mulig.
Huller i Yderfladen maa ogsaa helst bores inden Hærdningen, da
Yderfladen ikke uden videre kan behandles med almindeligt Værktøj.
Pladernes Befæstelse paa Skibssiden foregaar ved svære Bolte,
der gaar gennem Skibsvæggen og skrues f. Eks. 8—10 cm ind i Pladens
Bagside; de fastholdes ved Møtrikker paa Skibsvæggens Inderside.
Til Pansertaarne i Befæstningsanlæg, hvor Vægten har mindre
at sige end i Skibene, bruger man ofte haardtstøbt Støbejærn, idet man
ved tykke Plader heraf kan opnaa fornøden Styrke.
Men forøvrigt »pansrer« man i de fleste Anlæg i videst Udstrækning
med Jordvolde, Betonmure o. desl. og anvender kun egentligt Panser,
hvor Dækning ikke kan tilvejebringes paa anden Maade; Kanoner
anbringes ofte i pansrede »Forsvindingstaarne«, der kan løftes op af
en Betonbrønd, naar Skuddet skal afgives, og derefter atter sænkes
ned i den. I de senere Aar anvendes dog ogsaa blot
Forsvindingslavetter; en saadan er afbildet i Fig. 50 S. 54.
VI. KRIGSSKIBE
Med Hensyn til Fremdriftsmidlerne kan man inddele Krigsskibenes
Historie i tre store Perioder, nemlig Rokrigsskibstiden
(indtil ca. 1600), Sejlkrigsskibstiden (fra ca. 1600 til 1840) og
Dampkrigsskibstiden.
Selvfølgelig griber af disse Perioder den ene stærkt ind i den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
