Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Krigsskibe - Rokrigsskibstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROKRIGSSKIBSTIDEN
111
Saaledes anvendtes endnu i Midten af forrige Aarh. Rokrigsskibe
(Ka-nonbaade), og endnu den Dag i Dag anvendes Sejlskibe som
Skoleskibe i de forskellige Krigsf laader.
Muligvis staar vi allerede nu overfor en ny Periode, nemlig M o t o
r-krigsskibstiden. Hvis Krigsmarinerne tager Motorspørgsmaalet
op, vil dette utvivlsomt paa Grund af den Indsats af Mennesker og
Værdier, der fra den Side kan ydes, ogsaa fremme denne Sags
Udvikling indenfor Handelsflaaden.
Rokrigsskibstiden.
Fig. 90. Græsk Krigsskib fra ca. 600 f. Kr.
Idet der forøvrigt henvises til Omtalen af Fortidens Skibe i Bd. I,
2. Del, skal her meddeles et og andet, der særlig vedrører Krigsskibene.
Hos Grækerne var de almindelige Kampskibe treradaarede (Trierer),
medens der anvendtes lettere Skibe til Krydser- og Provianttjeneste.
Disse Krigsskibe havde forøvrigt Master med et eller flere Raasejl.
Besætningen bestod oprindelig af frie Mænd, hvis Antal paa
Trieren var ca. 150. Formanden for Roerne (Keleusten) angav Takten
ved Slag af en Trækølle, men
desuden anvendtes ofte til
samme Formaal Sang og
Fløjtespil. Hovedvaabenet var den
skarpe Stævn, Vædderen,
hvormed man søgte at bore
Modstanderens Skibe i Sænk, men
desuden var der ombord paa
Triererne et større Antal Krigere, som ved Entring skulde nedkæmpe
Fjenden.
Entringstaktiken fik i de første Aarhundreder f. Kr. stor
Indflydelse paa Krigsskibenes Udvikling, hvorfor der om Bord paa disse
medførtes Haandvaaben, Skjolde, Buer og Pile. Skibenes Størrelse
voksede betydeligt, og det almindelige Krigsskib blev femradaaret.
Der omtales ogsaa langt større Skibe fra den Tid. I Følge en
Beretning, som dog betvivles, skal saaledes Ptolemæus Filopator i Ægypten
omkring Aar 400 f. Kr. have udsendt et Skib med 40 Rækker Aarer
over hverandre. Dette Skib skal have haft en Besætning af 4000
Roere, 400 Sømænd og ca. 3000 Soldater foruden en stor Styrke af
Tjenere, altsaa ialt ca. 8000 Mand eller 6 Gange saa mange som
Besætningen paa en moderne Dreadnought.
Entringskampen var som tidligere nævnt Hovedformaalet i den Tids
Kamp. Skibene blev derfor forsynet med Entrebroer, der kastedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
