- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
113

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Krigsskibe - Rokrigsskibstiden - Sejlkrigsskibstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KANONERNES EREMTRÆNGEN

113

som nævnt her var Grænserne mellem Handels- og Krigsskibe ofte
flydende; selv de Skibe, der optraadte som Handelsskibe, var meget
ofte armerede af Hensyn til Sørøvere.

Som hyppigt anvendte Skibe i Østersøen fra denne Tid skal
yderligere nævnes Hansakoggerne med høj Stævn og Bak, hvor
Krigsfolkene opstilledes. De lignede vistnok meget det i Fig. 91 viste
Krigsskib fra Begyndelsen af det 16. Aarh.

Til Roere anvendtes i de sydligere Lande hovedsagelig Slaver,
medens man i de nordlige Lande hyppigt anvendte frie Mænd, der
ganske vist ikke var af høj Byrd.

De blanke Vaaben og Rustningen var i Periodens første Del
Hoved-vaabnene. Senere kom Buen, Armbrøsten med mekanisk Spænding
og svære Kastemaskiner. Med Kastemaskinerne kunde man udslynge
Projektiler paa 300 kg Vægt paa en Afstand af 5—600 m.
Projektilerne bestod af Sten, Metalstykker og Brandpile.

I det 14. Aarh. kom imidlertid Kanonerne frem, og allerede
omkring 1350 installeredes der Kanoner i Krigsskibene. Medens man
til at begynde med opstillede Kanonerne for og agter, opfandt
omkring Aar 1500 Franskmanden Descharges Kanonporte, og snart
begyndte man nu ogsaa at opstille Kanoner i Bredsiden af Skibene.
Man skal mod Periodens Slutning have opnaaet at bygge Skibe paa
ca. 1000 Tons, med 4 Master og ikke mindre end 200, selvfølgelig smaa,
Kanoner om Bord. Kanonernes Kaliber var meget forskellig.
Saa-ledes var der i det store engelske Skib »Henry Grace à Dieu« 151
Kanoner af 14 forskellige Kalibre samt 100 Haandbøsser og 500 Buer.

Sejlkrigsskibstiden.

Den store Galej vedblev endnu i denne Periodes første Tid at danne
Hovedparten af de udrustede Krigsflaader sammen med armerede
Handelsskibe, der ofte anvendtes som Hjælpekrigsskibe eller Kapere,
som skulde skade Fjendens Handel.

Man kom efterhaanden bort fra de høje Opbygninger for og agter,
Dækkene gjordes hele igennem Skibet fra For- til Agterstævn, og
der indførtes 3 Master og et højt Bovspryd med Raasejl. Ligeledes
begyndte man at indføre store Mærs og gøre Kanonportene større,
saaledes at Skytset fik en vis Retningsfrihed.

Omkring Aar 1640 var det største Skib en engelsk Tredækker,
»Sovereign of the Seas«, paa 52 m Længde og ca. 1700 Tons med 600
Mands Besætning.

Opfindelsernes Bog. IV. 3.

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free