- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
116

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Krigsskibe - Sejlkrigsskibstiden - Dampkrigsskibstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

KRIGSSKIBENE

udnyttes, og for at opnaa større Hastighed gennem Vandet gjordes
Agterskibet slankere end hidtil.

Besætningen til Sejlkrigsskibene var dels hvervede, dels frivillige,
men efterhaanden blev det almindeligt om Bord paa Krigsskibene
kun at antage Sømænd, der da samtidig gjorde Tjeneste som
Krigsfolk. Landsoldaternes Tjeneste paa Krigsskibe kunde ikke mere
udnyttes, da de ved store Rejser var altfor usøvante, og kun i Tilfælde
af Landgangsforetagender medtog Krigsskibene Afdelinger af Hæren.
Flaaden skiller sig efterhaanden ud som et særligt Værn, der kun
benytter egne Folk.

I Sejlkrigsskibstidens sidste Aar begyndte man at anvende Jærn
som Materiale i Skibene, og tillige fremkom der enkelte
Dampkrigsskibe. I Amerika byggedes saaledes allerede 1814 et svømmende
Batteri, der udelukkende førtes frem ved Damp.

Dampkrigsskibstiden.

Først ved Aaret 1840, da Ericsson og Smith indførte Skibsskruen,
begyndte Dampskibe at blive almindelige i Krigsflaaderne. Grunden
hertil var, at det almindelige Fremdrivningsmiddel, Skovlhjulene,
daar-ligt egnede sig for Datidens Krigsskibe. De var vanskelige at
anbringe paa de høje Linjeskibe, de optog en stor Del af Bredsiden, saa
Skibene maatte føre færre Kanoner, og desuden var de let saarbare
og daarlige som Hjælpefremdrivning i Sejlskibene. Skruen laa
derimod godt gemt under Vandet ligesom dens Dampmaskine, og den
optog ikke Pladsen for Kanonerne.

Til at begynde med brugtes Dampkraften væsentlig som et
Hjælpe-Fremdrivningsmiddel; men den blev snart Hoveddrivmidlet, omend
man endnu langt frem i Tiden bibeholdt Sejlene og anvendte dem
for at spare paa Kullene.

En afgørende Sejr over Sejlene vandt Dampkraften ved
Fremkomsten af Skruelinieskibet »Napoleon«, der byggedes i Frankrig 1847
—50 under den berømte Skibskonstruktør Dupuy de Lornes Ledelse.
Dette »Fuldkraftsskib« paa 5000 Tons, med en Maskine paa 1000
Hestekræfter, opnaaede en Fart paa 12% Knob, et enestaaende
Resultat, som straks bragte andre Magter til at følge i Frankrigs Spor.

Snart efter at Dampkraften saaledes var blevet en Hovedfaktor
i Krigsskibene, trængte Panseret frem og satte sammen med
Dampen sit Præg paa den nye Tid i Krigsskibenes Historie.

Samtidig med at Franskmanden Paixhans fremkom med sin
Bombekanon (S. 62), der truede de skrøbelige Træskibssider, anviste han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free