Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Bedøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDØVELSESMIDLER
131
Foruden disse tre store Begivenheder i Lægekunstens Historie
skal i det følgende omtales nogle af de Opfindelser, hvorved det er
blevet muligt for Lægekunsten at fremskaffe paalidelige Oplysninger
om Tilstanden i Legemets Indre.
Forøvrigt kan der henvises til andre Afsnit som Kapitlerne om
Vandforsyning, Fjærnelse af Affald m. m., der berører den særlig
tekniske Side af den paa Nutidens Kendskab til Mikroorganismerne
grundede Kamp mod de smitsomme Sygdomme, af hvilke den i det
følgende omtalte antiseptiske Saarbehandling er et enkelt Led.
Bedøvelse.
Smerte er ikke en sygelig — patologisk — Følelse, men et
Udslag af Legemets normale Funktioner. Dens Bestemmelse er at
advare, at henlede Opmærksomheden paa, at der er noget galt paa Færde
et eller andet Sted i Organismen, at der rettes et Angreb paa denne
ude- eller indefra. Den er et under Udviklingens Gang hos Dyrene
opstaaet Forsvarsmiddel, nyttigt, men ubehageligt, og hverken
Mennesker eller Dyr vilde kunne undvære den.
Men ingen Organisme er fuldkommen, og den Maade, hvorpaa
det menneskelige Nervesystem løser Opgaven:, at advare os imod visse
Farer, som truer vort Velvære og vor Sundhed, ved at bringe et
Smerteindtryk til vor Bevidsthed, er i mange Tilfælde temmelig meningsløs.
Smerten ved Bid af en farlig Giftslange er tit ikke nær saa stærk som
Smerten ved Stik af en forholdsvis uskadelig Bi eller Hveps, og
mangen en svær eller dødelig Sygdom, Sukkersyge f. Eks. og visse Former
af Kræft, er i sin Begyndelse eller endog under næsten hele sit Forløb
ganske smertefri, medens en Smule Betændelse i en Tand kan give
utaalelige Smerter.
Mest logisk er det at modvirke Smerten ved at fjærne dens Aarsag,
men mange Gange er det umuligt at blive klar over denne, og i mange
Tilfælde er den ikke til at faa bort, i alt Fald ikke i en Hast.
Derfor er det let forklarligt, at Mennesket har søgt Midler til at fri sig for
Smerte eller dulme den uden at tage Hensyn til eller efterspore dens
Oprindelse. Rent instinktmæssigt har det grebet til saadanne
mekaniske Midler som Tryk paa det smertende Sted og Gnidning af dette
(Massage) og til fysiske Midler som Varme eller Kulde, fugtige
Omslag, lokale Blodudtømmelser el. lign. Men de slog ikke til, og alt
som Tiden gik, snublede det saa over et, saa over et andet Plantestof,
der modvirker Smertefornemmelsen. De fleste af den Slags Stoffer,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>