Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Bedøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
LÆGEKUNSTEN
af hvilke næsten alle Naturfolk kender nogle, virker ikke direkte
smertestillende, de virker i Reglen ved at bringe Søvn eller fremkalde
fuldstændig Bevidstløshed. Det primitive Menneske .m a a 11 e paa sin
Vej ud over Jorden støde paa smertestillende, søvnbringende eller
bedøvende — eller som man kalder dem, »narkotiske« — vegetabilske
Midler, thi Sult og ofte vistnok Nysgerrighed eller Videbegær drev
det til at smage paa alt og til at prøve, om Planternes Rødder,
Frugter o. s. v. ikke skulde egne sig til Føde.
Paa den Maade lærte Folkene i Østen Valmuens og
Hampeplan-tens søvndyssende, smertedulmende og nerveberoligende Virkninger at
kende. Indianerne i Andesbjærgene opdagede, at Tygning af
Koka-blade hensætter en i en behagelig, halvsløv Tilstand, under hvilken
Sulten er døvet og Trætheden forsvundet, Polynesierne fandt i
Awa-plantens Knolde et stærkt virkende Beruselses- og Bedøvningsmiddel,
o. s. fr. Overmaade mange Folk gjorde Bekendtskab med Alkohol,
skønt dette fordærvelige Stof næppe findes færdigdannet i nogen som
helst levende Plante. Det opstaar ved Gæring, men da Gærcellerne
er praktisk taget allestedsnærværende, maatte det næsten alle Vegne
og atter og atter ske, at sukkerholdigt Frugtkød eller sukkerrige
Frugtsafter, stivelseholdige Plantedele m. m. gik i Gæring og kom til at
indeholde mere eller mindre Alkohol. Spiste eller drak man den
gærede Masse, saa kom man under Paavirkning af Alkoholen, der er saa
uimodstaaelig for de fleste Mennesker og ikke mindst for
Naturmennesket.
Blandt Nutidens Folkeslag er der kun faa, som ikke har Kendskab
til et eller andet smertestillende, narkotisk eller stimulerende
Plantestof, og det samme gælder, hvor langt vi saa ogsaa gaar tilbage i
Historien. Assyrere, Ægyptere og Grækere, Germanere og Slaver,
Kinesere og Indere — alle havde de i Oldtiden Kendskab til stimulerende
og narkotiske Stoffer, som de benyttede baade som Nydelsesmidler
og som Medikamenter. Men de saavel som de fleste Naturfolk kendte
ogsaa til Kirurgi og Operation. Vi har som bekendt Beviser
for, at en saa indgribende Operation som Trepanation blev udøvet
af Stenalderfolkene i Vest- og Nordeuropa; Amputationer var i Brug
langt tilbage i den klassiske Oldtid, Negrene i Uganda foretager
Kejsersnit o. s. v. Men nu er Operationer jo smertefulde, og det har
derfor ligget nær at tage søvndyssende og bedøvende Midler i Brug
for at lette Patienternes Smerter.
Vi finder da ogsaa i de ældste europæiske og asiatiske Litteraturer
Beviser for, at Opium, Haschisch eller andre Hamppræparater o. lign,
blev benyttet til at bringe Patienter i en døsig, næsten følelsesløs
Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
