Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Bedøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
LÆGEKUNSTEN
kaldte Bevidstløshed, men skønt han Aar 1800 paa Tryk henledede
Opmærksomheden paa, at dette maatte kunne benyttes til smertefri
Opereren, var der ingen, der tog Notits heraf.
Der hengik endnu en rum Tid, inden en smart Amerikaner vovede
at tage den nævnte Luftart i Brug til Narkotisering. I 1844
overværede en Tandlæge, Horace Wells, i Hartford (Massachusetts)
en Forelæsning af Collin, under hvilken denne demonstrerede
Virkningen af Indaanding af Kvælstofforilte. Wells blev slaaet af den
Tanke, at Bedøvelsen maatte kunne benyttes til smertefri
Tandudtrækning. Han lod sig paa Stedet bedøve og fik en Ven til at trække
en Tand ud paa sig under Bedøvelsen, og se! han mærkede ikke det
mindste til det! Han, der aabenbart ikke har været nogen tøvende
Hamlet-Natur, oprettede øjeblikkelig en Klinik for smertefri
Tandudtrækning, som gjorde stor Lykke. Han vilde imidlertid give
Metoden større Raaderum og overtalte en Kirurg til at forsøge at
foretage en større Operation paa en kvælstofforiltebedøvet Patient. Men
ak! Narkosen var for kortvarig, Offeret vaagnede under frygtelige
Skrig, det hele blev en ynkelig Fiasko, og Wells — tog Livet af sig
nogen Tid efter!
Dermed forsvandt »Lystgassen« foreløbig fra Scenen, og Æteren
blev det første, i praktisk kirurgisk Virksomhed benyttede
Anæsteti-kum. Allerede i 1795 havde Richard Pearson i England anvendt
Æterdampe til Indaanding imod visse Lungesygdomme, men kun i saa
ringe Mængder, at dëres bedøvende og smertestillende Virkninger ikke
kom til Udfoldelse. Den første Virkning af Æterinhalationer er
Ophidselse, Beruselse, ikke Bedøvelse. Den, der indaander Æterdampe,
kommer efter kort Tids Forløb i en stærkt løftet Stemning; han
synger og raaber op, har ondt ved at holde sig rolig, kan blive voldsom
og uregerlig o. s. v., og først naar Indaandingen bliver fortsat,
indtræder der Bedøvelse. Faraday, der fortsatte Forsøgene med
Æter-indaandinger i kurativt Øjemed, blev forskrækket over, at en Mand
herved hensank i dyb Bedøvelse for ham, og tilraadede stor
Forsigtighed ved Midlets Anvendelse. Andre forsøgte sig frem ved at lade
Dyr indaande Æter og fandt, at de blev bedøvet, naar de fik en
tilstrækkelig stor Dosis, og unge Studenter véd amerikanske
Universiteter morede sig med at beruse sig ved Æterdampe.
Herved blev^ det, indtil Kemikeren J a c k s o n og Tandlægen
Morton, som havde overværet nogle af Wells Demonstrationer
med Kvælstofforilte, i 1846 anbefalede Æter som Anæstetikum ved
kirurgiske Operationer. Derved blev der endelig brudt Bane for dette
Stof, idet det fandt adskillig Udbredelse blandt de amerikanske
Tand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
