Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Bedøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDØVELSESMIDLER
133
stand, inden de skulde opereres. De samme Midler blev ogsaa brugt
i den europæiske Middelalder, men dennes Yndlings-»Narkotikum« var
dog et andet, nemlig Roden af M andrag or a ojjicinarum, en i
Sydeuropa og Orienten vildt voksende Plante af Natskyggefamilien. Til
denne Rod, »Alrune n«, var der knyttet en Mængde overtroiske
Forestillinger, men over disse glemte man ikke de reelle Virkninger,
Nydelsen af den fører med sig. Den, der drikker et Afkog, et Infus
eller et spirituøst Udtræk af Mandragorarod, falder hurtig hen i en
dyb og langvarig Søvn, under hvilken man, saafremt Dosis har været
stor nok, kan foretage selv langvarige og smertefulde Operationer
paa ham, uden at han mærker det eller vaagner. Allerede Plinius
omtaler Mandragoravin som et »Anæstetikum«, et Bedøvelsesmiddel
ved Operationer, og det samme gør mange af Middelalderens
Forfattere.
Nydelsen af saa store Doser Mandragorarod, som skal til for at
fremkalde tilstrækkelig dyb Narkose, er imidlertid forbundet med ikke
ringe Fare, og det samme gælder om baade Opium og Haschish. Dette
førte til Opfindelsen af de saakaldte ;>So vesvampe« Man
fremstillede ved Udblødning i Vand en Slags tynd Grød af
Mandragorarod, Valmuekapsler, Hamp, Bulmeurt o. 1. — hver Kirurg havde
i Reglen sin egen, hemmeligholdte Sammensætning — og lod et
Tørklæde eller en Vaskesvamp ligge i den kortere eller længere Tid. Efter
Optagelsen blev Svampen tørret og opbevaret paa et tørt Sted. Før
Brugen blev den udblødt i varmt Vand, hvorpaa den blev anbragt over
Patientens Ansigt, og som Følge af Indaanding af de fra den
udgaa-ende Dampe faldt denne hen i Narkose. Det vil sige i nogle, langt
fra i alle Tilfælde, thi paa mange virkede »Sovesvampene« ikke
narkotisk, og da Brugen af dem tillige kunde være forbundet med Fare,
kom de lidt efter lidt i Miskredit . Endnu i 1847 berettede dog en fransk
Kirurg, at han i fem Tilfælde havde fremkaldt dyb Anæstesi ved
Sove-svampe og havde udført Operationer, uden at Patienterne mærkede
det.
Alt som Operationer og ikke mindst Tandoperationer blev
almindeligere, tiltog Ønsket om at faa et Middel i Hænde til let og farefrit
at narkotisere Patienterne. Længe syntes dette Ønske forfængeligt,
men Opdagelsen hen imod Slutn. af det 18. Aarh. af forskellige
Luftarter og Anvendelsen af disse i medicinsk Øjemed til Indaanding bragte
Opfyldelsen af det et-stort Skridt nærmere. I Aaret 1776 fremstillede
Priestley, Iltens berømte Opdager, det nu saa bekendte
Kvælstof-forilte, og 1795 begyndte Humphrey Davy at eksperimentere med
Indaanding heraf i kurativt Øjemed. Han konstaterede, at det
frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
