- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
137

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Bedøvelse - Antiseptik og Aseptik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEDØVELSESMIDLER

137

beror ingenlunde alene paa Kokainet, men mindst i lige saa høj Grad
paa de fysiske og mekaniske Forhold, som opstaar ved Vævenes
Oversvømmelse af Væske, paa Afkølingen, Spændingen og Blodløsheden.

Den lokale Bedøvelse er senere blevet stærkere udviklet bl. a. ved
Brugen af Adrenalin, et Binyre-Ekstrakt, der virker
blodstillende og tillige smertestillende derved, at Arterierne (Pulsaarerne),
især de finere af dem, trækker sig sammen under dets Indflydelse,
hvorved Vævene bliver blodfattige.

Ved universel eller lokal Bedøvelse, ved Antiseptik og Aseptik,
ofte i Forbindelse med den af Esmarck i 1855 opfundne
»blodløse« Operationsmetode — man fremkalder »Blodløshed« i et Lem
ved at omvikle det nedenfra opad med elastiske Bind og lægge en stærk
elastisk Slynge om det ovenfor Operationsstedet — er Kirurgien nu
i Stand til at operere med langt større Ro, Langsomhed og Sikkerhed
end tidligere, samtidig med at Patienternes Lidelser og Farerne ved
Operationerne er blevet indskrænket til et Minimum. Herved er det
gjort muligt at foretage Operationer, som ingen for faa Aartier tilbage
vovede at tænke paa, og Millioner af Menneskeliv, som tidligere var
redningsløst fortabte, er blevet og vil i Fremtiden blive frelst.

Antiseptik og Aseptik.

Skrøbelige, som de fleste af den menneskelige Organismes Væv
er, har Saar altid været overordentlig almindelige, og Mennesket har
haft rig Lejlighed til at samle Erfaringer om, hvorledes de bør
behandles, og under hvilke Betingelser de læges hurtigst og med mindst
mulig Eftervirkning. Man havde jo ogsaa Dyrene at gaa efter, og
det kan umulig have været andet, end at man maatte lægge Mærke
til, hvor let og hurtigt Dyrenes Saar læges uden anden Behandling
end Renholdelse ved Slikken med Tungen. Hos Naturmenneskene
gror Saar, selv de mest alvorlige, da ogsaa forbavsende hurtigt
sammen, uden at de er blevet underkastet anden Behandling end
Udvasken med rent Vand og jævnlig fornyet Forbinding med
Plantestoffer: fine, tørre Fibrer, Baststrimler o. lign.

Saa vidt vi kan følge Saarbehandlingen tilbage i Oldtiden, synes
den at have hvilet paa fornuftige og naturlige Principper. Særlig
Grækerne stod højt paa dette Omraade, og i de Skrifter, som tillægges
den berømte Hippokrates, finder vi en beundringsværdig Klarhed,
hvad Behandling af Saar angaar. Der skelnes mellem de rene og
skarprandede og de kvæstede Saar. De første læges uden Dannelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free