Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Antiseptik og Aseptik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
LÆGEKUNSTEN
af Materie eller »Pus« (Forbolning), de sidste ved Granulationsdannelse
under Materieafsondring. De første skal man, siger han, naar Blodet er
stillet, udvaske med lunken Vin eller salt Vand, helst Regnvand, der er
kogt og filtreret, inden Saltet tilsættes, og derefter skal Saarrandene
forenes ved Sammensyning eller Hefteplaster. Derefter forbindes de med
Plastre, som indeholder antiseptisk virkende Stoffer: Tjærebalsam,
Kobbersalte eller aromatiske og bitre Plantestoffer, og over dem
lægges der en i Vin udblødt Kompres og rent Lærred. Kvæstede Saar
renses og udvaskes omhyggeligt og forbindes derefter med Kompresser,
dyppede i Vin eller Olie og med et »Kataplasma« (vaadt Omslag af
Plantestoffer).
Hippokrates skelner skarpt mellem den lette Saarfeber, som
optræder snart efter Læsionen, og den senere indtrædende, sværere
Feber, som tyder paa »Sepsis«, d. v. s. Forraadnelse eller Betændelse.
»Efter al Rimelighed,« siger han, »trænger der, snart pludselig, snart
mindre pludselig, miasmainficeret Luft ind i Legemet.« »Barselfeber
opstaar ved, at en saaret Del af Livmoderen begynder at gaa i
Forraadnelse ,......, eller ved, at et dødt, i Livmoderen tilbageholdt,
raadnende- Foster ikke bliver uddrevet.«
Fornuftigere Opfattelser kan man ikke forlange, og det er
forbavsende, saa klart Hippokrates ser paa Saar og Saarbehandling. Han
indskærper saaledes Lægerne, at de maa holde deres Hænder rene:
»Neglene maa aldrig rage ud over Fingerspidserne»«, og der mangler
i det hele ikke meget i, at de givne Forskrifter stemmer overens med,
hvad Nutidens Anti- og Aseptik kræver.
De hippokratiske Synsmaader vedblev heldigvis at være
fremherskende Middelalderen igennem, men de vedblev ogsaa at være empiriske
(erfaringsmæssigt begrundet), og først, da Mikroskopet blev
opfundet, blev der Mulighed for en teoretisk, fornuftmæssig Begrundelse
af dem. Athanasius Kircher opdagede i 1677, »at Luften, Vandet og
Jorden vrimler af utallige Smaadyr,« og Udgiverne af hans Værk, Chr.
Joh. Lange og Aug. Hauptmann, mente, at ikke blot Pesten, men
ogsaa alle andre smitsomme Sygdomme skyldes disse de mindste af
alle levende Væsener. Linné og andre udtalte den Formening, at
ogsaa Saarsygdommene fremkaldes af saadanne mikroskopiske Smaadyr.
Dette førte til, at en Englænder, Will. Alexander, anstillede
Forsøg med bakteriedræbende Stoffer: Sublimat, Kamfer, Kalkvand
og Kinabark, og han var lige paa Nippet til at opdage Princippet:
antiseptisk Saarbehandling. Men han stoppede for tidlig op, og hans
og andres Eksperimenter tjente foreløbig kun til at bestyrke den
hippokrateske Maksime: hold Luften borte fra Saaret!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
