Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Vaccination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
LÆGEKUNSTEN
patienter i Haab om, at de skulde paadrage sig Sygdommen i en mild
Form og dermed være sikret imod senere og maaske alvorligere
Anfald. Der var imidlertid den store Mislighed herved, at man aldrig
kunde være helt sikker paa, at der ikke ved Smitte fra selv det
mildeste Koppetilfælde kunde opstaa et svært og dræbende Tilfælde.
En videre Udvikling af denne Smitteo verf ørelses-Metode var K o
p-peindpodningen (Variolationen), der meget tidligt, vistnok
allerede i de første Aarhundreder e. Kr., var i Brug i Kina og Indien.
Koppeudslettet begynder med røde, over Huden let ophøjede,
mæs-lingelignende Pletter (Papler), paa hvilke der danner sig en
Hudblære, fyldt med klar, gullig Væske (Lymfe). Indholdet af Blæren,
der efterhaanden antager »Navleform«, idet den bliver noget
nedtrykt i Midten, bliver efter nogle Dages Forløb mere og mere uklart,
idet der vandrer hvide Blodlegemer i tiltagende Mængde ud i det fra
Karsystemet, indtil det tilsidst bliver til Pus (Materie). Det var
Lymfen, man, medens den endnu var aldeles klar, benyttede til
Indpodning, idet man naturligvis sørgede for kun at tage den fra særlig let
angrebne Patienter. Saadan Lymfe kunde holde sig virksom i
temmelig lang Tid selv i indtørret Tilstand, og man blev derved i Stand til
at foretage Koppeindpodning ogsaa i Egne, hvor der for Tiden ikke
herskede Kopper. Man indbragte den under Huden paa Børn eller
Voksne ved Indstik med en i Lymfen dyppet Lancet, man indgned
den i nogle umiddelbart i Forvejen gjorte, overfladiske Hudrids, eller
man smurte den paa et lille Hudparti, som i man Forvejen havde
befriet for Overhuden ved et Trækplaster.
De første 2—3 Dage efter Koppeindpodningen var alt tilsyneladende
normalt paa Indpodningsstedet, men saa begyndte der at danne sig
Papler og Pustler, og denne lokale Infektion var i Reglen paa sit højeste
den 9de Dag. Men kun ganske undtagelsesvis blev det ved denne;
i de allerfleste Tilfælde begyndte paa den 10de Dag det egentlige, over
hele Legemet spredte Koppeudslet, der var ledsaget af Feber og af
de sædvanlige Tegn paa et Anfald af Kopper. Imidlertid forløb den
saaledes paaførte Sygdom for det meste meget mildt, og
Koppepust-lerne var som oftest forholdsvis faa, spredte og lidet udviklede, saa
de kun efterlod sig meget lidet synlige Ar. Man opdagede snart, at
Inoculations-Koppernes Forløb var mildest, naar den indpodede Lymfe
ikke var taget af egentlige Koppepu stier, men af lokale
Inoculations-pustler, og det blev derfor Reglen, at man tog den af saadanne.
Variolationen blev indført til Vesteuropa af en engelsk Dame, Lady
Worthly Montague (1719), som havde sat sig ind i
Fremgangs-maaden i Konstantinopel. Den blev optaget og Metoden forbedret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
