Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Vaccination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VACCINATIONEN
147
af flere fremragende Læger og fandt som Følge heraf hurtig
Udbredelse, men de store Misligheder ved den traadte snart for Dagen. Af
mindre Betydning var det, at 2 % Børn og 5 % Voksne mærkelig nok
viste sig uimodtagelige for Indpodningen, skønt de aldrig havde haft
Kopper, værre var det, at ikke saa helt faa døde af den dem paaførte
Sygdom, 2 à 3 pr. 1000 Inoculerede. Dette kunde dog ikke spille
nogen afgørende Rolle, saa længe Udsigten til at faa Kopper ad den
almindelige Vej var saa overvældende stor og Faren derved saa
betydelig, men hvad der gjorde, at der efterhaanden rejste sig en meget stærk
Opinion imod Inoculationen, var det, at hvert indpodet Individ kunde
blive et nyt Udgangspunkt for Koppesygdommen.
Det universelle Pusteludbrud, som fulgte efter det lokale
Inocula-tionsudbrud, var nemlig lige saa smitsomt som et »naturligt«
Koppe-tilfælde, og man kunde derfor ikke undgaa at udsætte Mennesker for
Smitte, hver Gang man indpodede Koppelymfe paa et Barn eller en
Voksen. Man risikerede ogsaa at skabe nye Udgangspunkter for
Epidemier, naar man foretog Inoculation paa Steder, hvor der for Tiden
ikke herskede Kopper, og mange saa derfor skævt til
Koppeindpod-ningen.
Man kom da ogsaa forholdsvis hurtigt bort fra denne. Der
forefalder ikke sjælden Epidemier af en koppelignende Sygdom hos Dyr,
især hos Heste og Hornkvæg, Geder og Faar, og det sker nu og da, at
Sygdommen bliver overført fra Dyr til Mennesker. Enkelte skarpe
Iagttagere lagde Mærke til, at de Mennesker, som var blevet smittet
med »Dyrekopper« — især Kokopper — aldrig fik de ægte Kopper
senere hen i Livet. Hos Dyr er det koppelignende Udslet næsten
altid, undtagen hos Faarene, lokalt: hos Heste er det indskrænket
til Partiet omkring Hovene, hos Køerne til Yveret, og hos Mennesker,
der bliver smittet af Dyr, holder Pustlerne sig til de direkte smittede
Steder, for det meste Hænderne; og der kommer sjælden eller aldrig
noget universelt Pusteludbrud. Derfor er der kun ringe, ja næsten
ingen Fare forbundet med et Anfald af Dyrekopper.
Her var der et Udgangspunkt for en ny Slags Inokulation.
Hum-boldt hørte i Mexiko, at Indianerne i nogle af Landets Bjærgegne mente
at kunne beskytte sig imod Kopper ved at paaføre sig Smitte fra
Koppe-pustler hos Dyr, og i Holsten indpodede en Skolelærer Plett 1791
Kokoppelymfe paa sine tre Sønner for derved at værne dem imod
at faa »Børnekopper«. Det var Forløberne, og der var flere saadanne,
men det blev den engelske Læge J e n n e r, som kom til at indlægge
sig udødelig Fortjeneste ved at give Stødet til
Kokoppeind-podningens almindelige Indførelse. Beboerne af den Egn, paa
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
