Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Midler til Undersøgelse af Legemets Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØJESPEJLET
153
Lys og se helt ned i Luftrøret og den ene eller anden af dets Grene;
ved at indføre særlige Gribeinstrumenter gennem Røret kan han
tillige hente Genstande som Søm, Tandsæt og hvad andre mærkelige
Ting, der kan forvilde sig ned i Lungen, op fra denne. Paa lignende
Maade kan han ved Øsofagoskopet kigge ned i Spiserøret, og selv helt
ned i Maven kan hans Undersøgelser strække sig, idet han her
anvender et Rør, som ved et forneden anbragt spejlende Prisme, der
kan drejes rundt, kaster Lys ud mod forskellige Dele af Mavevæggen
og betragter dem ovenfra. Ogsaa Blæren, Tarmen m. m. kan
iagttages indvendig ved lignende Midler, og man har forsøgt at anvende
»Serør« paa Steder, hvor man kun kan faa Røret ind gennem en
Operation.
Vi vil dog her ikke gaa nærmere ind paa disse Apparaters
Opfindelse, Konstruktion og Anvendelse, men derimod opholde os lidt ved
et Semiddel af særlig Art, nemlig det saakaldte Øjespejl, hvorved det
er blevet muligt at se ind i Øjets Indre.
Øjespejlet. Det kunde synes mærkeligt, at man først i ret ny Tid
har lært den Kunst at se et andet Menneske »ind i Øjet«, d. v. s. ind
til det væskefyldte Hulrums Baggrund, da denne Øjebaggrund, hvor
Senerven udbreder sig, nødvendigvis maa belyses af Lysstraalerne
fra de Genstande, vi ser. Naar Pupillen, d. v. s. den Aabning,
hvorigennem Lyset har Adgang til det indre Øje, ikke des mindre selv i
det mest straalende Dagslys viser sig fuldstændig sort, forklarede man
det tidligere derved, at Øjet indvendig var beklædt med et Farvestof,
som indsugede alt det indtrædende Lys, saa at intet vendte tilbage.
Mange maa dog lejlighedsvis have iagttaget, at Pupillen
undertiden ved visse Belysningsforhold kan vise sig rød i Stedet for sort;
men ingen havde tænkt nærmere over denne Sag. I hvert Fald havde
ingen forklaret og bygget videre paa saadanne Iagttagelser, før en
ung tysk Læge H. L. F. Helmholtz omkring 1850 tog Sagen op.
Helmholtz var Professor i Fysiologi ved Universitetet i Königsberg,
og viste her en i hine Tider usædvanlig Tilbøjelighed til at give sig
af med fysiske og fysiologiske Eksperimenter. Skønt hans ældre,
akademiske Kolleger raadede ham til hellere at anvende sine Evner paa
filosofiske Studier og Betragtninger end paa saadanne for en
Videnskabsdyrker lidet værdige materielle Ting, vilde han ikke bekæmpe
denne Tilbøjelighed, og som et foreløbigt Resultat af sine Arbejder
udsendte han i 1851 en Piece med Titlen: »Beskrivelse af et Øjespejl
til Undersøgelse af Nethinden i det levende Øje«. Med dette lille Skrift
begyndte en ny Tid for Øjelægekunsten.
Opfindelseroes Bog. IV. 3.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
