Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Midler til Undersøgelse af Legemets Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
LÆGEKUNSTEN
I sit Skrift paaviste Helmholtz, at naar Pupillen viste sig sort,
beroede det ikke paa, at Øjebaggrunden indsugede alt indsendt Lys,
men derimod paa, at det Lys, der blev kastet tilbage, paa sin Vej ud
af Øjet blev brudt saaledes af Øjets lysbrydende Flader, at det vendte
tilbage til den Lyskilde, hvorfra det var udsendt. Var denne f. Eks.
en Lysflamme, vilde altsaa alle de Lysstraaler, som kom ud af
Pupillen, træffe Flammen, og Pupillen vilde være sort for enhver Iagttager
andetsteds i Stuen; hvis Iagttageren vilde føre sit Øje hen i de
tilbagesendte Straalers Vej, vilde han i samme Øjeblik med sit Hoved skygge
for det betragtede Øje, saaledes at dette nu intet Lys fik.
Det gjaldt altsaa om paa én Gang at give Lyset fri Adgang til Øjets
Indre og samtidig at lede de tilbagekastede Straaler hen til
Iagttagerens Øje. Denne Opgave
løste Helmholtz paa den
meget simple Maade, som
er antydet i Fig. 111. Her
er B det iagttagne, A det
iagttagende Øje; G en
Glasplade, der er stillet skraat
imellem dem, og x en
Lys-flamme. Lyset fra denne
træffer Glaspladen, der la
der en Del af det gaa
igennem som antydet ved den punkterede Linje, som kaster Resten
tilbage mod Øjet B; idet de Straaler, som kommer ud af dette,
atter træffer Glaspladen, vil en Del af dem kastes tilbage mod
Lysflammen; men en anden Del gaar gennem Glaspladen og trænger ind
i Øjet A. For Iagttageren vil Øjet B da vise sig ikke med sort, men
med rød Pupil, idet han i Virkeligheden ser dets oplyste røde
Baggrund.
For at faa et klart Billede af denne anbragte Helmholtz bag Spejlet
en konkav Linse eller Spredelinse. Denne samvirkede med Øjet B’s
brydende Flader paa lignende Maade som Spredelinsen med
Samlelinsen i en Teaterkikkert, og gennem denne »Kikkert« betragtedes
Nethinden. Endvidere anvendte Helmholtz for at faa mere Lys
kastet ind i Øjet B 3 sammenlagte Glasplader i Stedet for en enkelt.
Fig. 112 viser Anbringelsen af Glaspladerne og Linsen, der er tegnet
sort.
Senere er Øjespejlet ændret og forbedret i flere Henseender. Th.
Ruete erstattede saaledes de tre Glasplader af et Hulspejl og
gennemborede dette i Midten, saaledes at man fra Bagsiden gennem Hullet
Fig. 111. Princippet for Øjespejlet. Fig. 112. Øjespejlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
