Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Midler til Undersøgelse af Legemets Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
LÆGEKUNSTEN
Fig. 113. Køntgenrør.
tronerne udsendes i en Retning vinkelret paa Katodens Overflade,
og idet denne gøres lidt hul, kan man opnaa, at alle Elektronerne
rammer en lille Plet paa den saakaldte Antikatode, en Plade, der er stillet
skraat omtrent midt i Røret. Elektronernes Slag mod Antikatoden
bevirker, at der fra det ramte Sted udbreder sig en Slags Rystelse eller
Svingningsbevægelse i Æteren, og det er disse Rystelser, der udgør
Røntgenstraalerne.
Den Plet, hvorfra Røntgenstraalerne udgaar, skal helst være saa
lille som muligt, da man herved faar de skarpeste Skygger. Da der
imidlertid opstaar en stærk Varmeudvikling ved
Elektronbombardementet, er der en Grænse
for, hvor vidt man kan gaa
i den nævnte Henseende. I
de nyere Røntgenrør
dannes Antikatoden af en
Kobberplade med et Stykke
Wolframmetal paa
Bestraa-lingsstedet. Da Wolfram
først smelter ved ca. 3000°,
og da Varmen hurtigt ledes
ud i Kobberklodsen og
for
deles i denne, kan der taales en meget kraftig og koncentreret
Be-straaling med Katodestraaler. Man anvender ogsaa Vandafkøling af
Antikatoden, idet det Rør, der gaar skraat op til venstre, fyldes med
Vand.
De fra Antikatoden udgaaende Røntgenstraaler kan være af
forskellig Beskaffenhed og snart have større, snart mindre Evne til at
gennemtrænge Stofferne. De stærkt gennemtrængende kalder man
haarde, de mindre stærkt gennemtrængende bløde Straaler. I
Virkeligheden vil der altid være baade haardere og blødere Straaler til Stede;
de blødere svækkes ret stærkt allerede af Glasvæggen. Forholdene
bliver end mere indviklede, idet de Stoffer, som træffes af
Røntgenstraalerne og delvis stanser dem, derved bringes til selv at udsende
»sekundære« Røntgenstraaler af forskellig Art, hvad der bl. a. er til
Skade for Røntgenbilledernes Skarphed.
Jo stærkere Luftfortyndingen i Røret er, des større elektrisk
Spænding kræves der til Udladningen, des større Fart faar Elektronerne,
og des haardere bliver Røntgenstraalerne. Under Brugen bliver Røret
efterhaanden »haardere«, idet navnlig Metal, som forstøves ved
Udladningen, optager noget af Rørets Luftindhold. Paa flere Maader
kan man imidlertid forøge Lufttrykket og saaledes atter gøre Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
