Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Midler til Undersøgelse af Legemets Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØNTGENSTRAALERNE
155
kunde se ind i det af Hulspejlet belyste Øje; men Grundlaget,
hvor-paa der byggedes videre, var stadig det, Helmholtz havde lagt.
Røntgenstraalerne. Indtil for en Snes Aar siden havde næppe nogen
tænkt sig, at det skulde blive muligt at se og fotografere Organer,
der laa gemt i Legemets Indre, utilgængelige for alle ikke
operativt indførte Instrumenter.
Saa fremkom der imidlertid i 1895 en Opdagelse, som pludselig
aabnede de vidunderligste Muligheder i denne Retning. Professor
W. K. Røntgen udsendte dette Aar en Beretning om, at han havde
fundet en ny Slags Straaler, der kunde gennemtrænge mange
uigennemsigtige Stoffer; de kunde vel ikke direkte frembringe Lysindtryk
i Øjet, men derimod paavirke en fotografisk Plade og bringe Stoffet
Bariumplatincyanur til at lyse.
Han gjorde sin Opdagelse under Forsøg med udpumpede Glasrør,
hvorigennem han sendte elektriske Udladninger. Ved en saadan
Lejlighed viste der sig en Lysning paa en Skærm med
Bariumplatincyanur, der laa i Nærheden af det i et lystæt Hylster indesluttede
Glasrør. Da han nu vidste, at de »elektriske Straaler«, de saakaldte
Ka-todestraaler, som fremkom direkte ved Udladningen, ikke kunde
passere gennem Hylstret, antog han, at der i Udladningsrøret var
fremkommet en anden Slags Straaler med nye og ukendte Egenskaber,
og han kaldte foreløbig disse Straaler X-Straaler; men andre har givet
dem Navn efter Opfinderen.
Ved nærmere Undersøgelse af Forholdene fandt Røntgen ,at man
ved Bestraaling af Bariumplatincyanurskærme og fotografiske Plader
kunde faa dannet Skyggebilleder paa disse ikke blot af Metalgenstande,
som helt stansede Straalerne, men ogsaa af Knoglerne i en Haand, idet
disse svækkede de gennemgaaende Straaler mere end Muskelpartierne.
Rundt om i Verden begyndte man nu med største Iver at arbejde
videre paa det af Røntgen skabte Grundlag, og i Løbet af en kort
Aar-række havde baade »Røntgenvidenskaben« og »Røntgenteknikken« naaet
en høj Udvikling.
Til Frembringelse af Røntgenstraalerne anvendes Røntgenrør af
lignende Bygning som vist i Fig. 113. Den tynde Metalpind, der rager
ind i Rørets venstre Side, kaldes Anoden; den forbindes med den
positive Pol af en Elektricitetskilde af høj Spænding, medens dennes
negative Pol forbindes med Metalstangen tilhøjre. Denne bærer paa
sin forreste Ende en Plade, Katoden, og fra denne vil der, naar
Spændingen er høj nok, udsendes negativ elektriske Partikler —
Elektroner — med en Fart af Titusinder af Kilometer pr. Sekund.
Elek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
