- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
162

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Laase

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

LAASE

Tilholderen, saa Fjederen kan føre Spærhagen e ned mod Riglen, hvor
den vil smutte ind i det forreste af de to Hak foroven i den nu helt
tilbagetrukne Rigel; denne fastholdes altsaa i Aabenstillingen. Skal
Laasen atter lukkes, drejes Nøglen den modsatte Vej, hvorved Kammen
atter løfter Tilholderen, saa at den kan føre Riglen frem, indtil
Spærhagen glider ned i dens bageste Hak og fastholder den i
Lukkestillingen.

En Nøgle med for lang Kam vil ikke kunne trænge ind i Sluttet.
En Nøgle med lidt for kort Kam vil baade kunne komme ind i Sluttet,
løfte Tilholderen og føre Riglen noget tilbage men glider saa for tidligt
af, saa at Riglen bliver staaende i en Mellemstilling, og som det vil
forstaas af Fig. 116 kan man da bag efter ikke faa den rette Nøgles
Kam drejet ind i Sluttet. Den fremmede Nøgle har med andre Ord
bevirket, at Laasen er »gaaet i Baglaas«.

Selv om fremmede Nøgler har den rette Kamlængde, skulde de jo
imidlertid ikke gærne kunne lukke Laasen op. Man søger at hindre
dette ved at anbringe faste Blikstykker paa forskellig Maade. I den
viste Dørlaas er der mellem det borttagne Dæksel og Bagfladen parallelt
med den anbragt et Mellemblik; Kammen maa da have en Indskæring
(»Reife«) ind mod Skaftet, saa at den deles i to Dele, der kan omfatte
Mellemblikket. Paa tværs af dette kan der atter anbringes smaa
Besætningsstykker, som vil hindre Nøglens Omdrejning, naar der ikke paa
tilsvarende Steder er ført mindre Indskæringer ud fra Midterreifen
(se Fig. 116, 1). Har Laasen intet Mellemblik, kan der anbringes
Besætningsstykker paa Dæksel og Bagfladen; der maa da være tilsvarende
Indsnit i Kammens to modstaaende Kanter. Saadanne Kunster giver
dog kun meget ringe Sikring, da man ved at skære rigeligt bort af
Nøglekammen kan indrette den til at gaa udenom vidt forskellige
Besætningsstykker; Fig. 116, 2 er saaledes en »Hovednøgle«, der kan erstatte
andre Nøgler med sammme Kamstørrelse, men forskellige indre
Udskæringer af den i 1 viste Art. Ved »Dirke« dannede af en Staaltraad eller
en ganske tynd Jærnstang med passende Bøjninger opnaar man endnu
større Frihed til at gaa uden om Hindringer og aabne vidt forskellige
Laase, bl. a. fordi en Dirks tynde Skaft ikke som Nøglens styres af
Nøglehullets Hul i Bagfladen eller en Tap, der gaar ind i det hule
Nøgleskaft.

En langt større Sikkerhed mod Opdirkning kunde man faa ved at
optage Grundprincippet i den tidligere omtalte oldægyptiske Laas,
nemlig dette, at flere bevægelige Dele samtidig skulde bringes i ganske
bestemte Stillinger.

Et Skridt i denne Retning var gjort i Englænderen B a r r o n s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 23:13:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free