Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Veien og hjulet - Vognens utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veien og hjulet. Vognens utvikling.
301
Bærestolen blev nu til dels innrettet på å transporteres av hester,
og for å gjøre selve bærestolens bevegelser så myke som mulig, blev
den satt midt på et par svaiende stenger. Da man atter begynte å
bygge vdgner, blev dette prinsipp optatt, idet man anbragte ert slik
bærestolkonstruksjon båret oppe av loddrette stolper fra bakakselen
og tverrstykket. Dronning Elisabeths vogn var bygget efter dette
system. Senere gjorde man ophengningen enda mer elastisk ved å
henge vognkassen med setene op i remmer mellem søilene.
Omkring 1660 blev de store vognkasser utført som små hus, med
paneling og hengslet dør, mens man før hadde brukt forheng. Like
efter blev det for første gang eksperimentert med to viktige
forbedringer: Stålfjærer og glassvinduer. Stålfjærene blev til å begynne
med anbragt mellem vognkassen og enden av lærstroppene, senere
blev selve stolpene som vognkassen hang i, erstattet med krumme
fjærer.
Fra midten og til slutten av det attende århundre utviklet det
sig i Europa en rekke meget godt utførte vogntyper. Den siste og
mest populære av dem eksisterer fremdeles: Det var landaueren,
hvis tak og vegger bestod av kalesjer som kunde slås ned i godvær.
En modifikasjon av landaueren hadde man i barouchen, hvor for-
Fig. 297. Keiserinne Josephines vogn. Vi ser undervognsstangen og
de krumme fjærer som selve vognkassen henger i efter lærstropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
