Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - By- og samfundsteknikk - Byens kommunikasjoner - Broer - Litt historikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byens og samfundets teknikk. Byens kommunikasjoner. 323
Fig. 329. Gammel sprengverksbro.
Strekkleddet i midten er av jernstenger.
broer pa forankrede ferjer eller
hvad man nu kalier
pontonger. Brobyggeren Mandrokles
som i aret 515 f. Kr. klarte a
bygge en slik bro over
Bospo-rus, blev av sin herre Darius
kongelig belønnet, selv om
broen naturligvis bare tjente et
kortsiktig krigsformal.
Nebu-kanezar skal også ha vært en
stor brobygger, og slo en bro
avtre på stenpilarer over Eufrat.
Romerne var fremragende
bro
byggere. Cæsar bygget to broer over Rhinen mellem Köln og
Coblens for a kunne føre sine legioner over mot gallerne. Fig. 328
viser en rekonstruksjon av den metoden han brukte. Enda mer
storartet som byggverk var Trajans bro over Donau i Siebenbürgen.
Den blev bygget som trebuebro over ialt 20 stenpilarer og med
en spennvidde mellem pilarene på ca. 35 m.
Romerne bygget også stenbroer, og da mest efter det samme
prinsipp som de brukte i sine berømte akvadukter, de lange àpne
vannrenner som pa toppen av søilerader førte vann inn til de store
byer. De står til dels den dag i dag som et monument både over
hvad romerne kunde klare og hvor overflødig meget de bygget, fordi de
ikke drev teknisk forskning. Akvaduktene er nemlig en like
storartet som dyr løsning av vannforsyningsspørsmalet.
I middelalderen blev det også bygget adskillige store broer,
Fig. 330. Primitiv gresstaubro i Tibet. Fig. 331. Middelaldersk trebro i Sveits.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
