Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitel II.
Korporal Makila var, skønt han i fem, seks Aar havde
øvet Soldatens Haandværk, endnu ganske ung, maaske
kun atten Aar. Alderen skrives ikke op der, hvor Tiden kun
inddeles i Liv og Død.
Hans Kinder var heftigt skarpe, men hans matsorte,
utatoverede Hud, som var hans Kones Stolthed, og som
trods Strabadserne bevarede sig uforgængelig, gav ham
et fornemt og høvdingemæssigt Præg.
Hans slanke Racekrop skælvede altid, hans sikre Øjne
klæbede, og hans fine Fingre spillede bestandigt, und-
tagen naar de fattede om Kolbehals og Aftrækker. Saa
groede de stille sammen, som hedt Jærn, der afkøles.
Makila havde før haft Kommandoen over en Sektion,
som altid skulde marchere i Germains umiddelbare Nær-
hed, for Makilas Øjne var magnetiske overfor det spidse
Jærn, der dirrer hist og her mellem de blanke Blade, hans
Øren var som aabne Tragter fra Skoven ind i Sjælen. Ma-
kila besørgede Sansningen, mens Germain hengav sig til
Syslen med Kompas, Podometer og Lommebog. Og Ma-
kila besørgede ogsaa Nervesystemets udadgaaende Funk-
tion, de smaa Bevægelser med Pegefingren, som gør det
spidse Jærn uskadeligt paa Strængen og foraarsager den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
